Naturklummen (april 2018)

Ligesom vi håbede på forår, kom der et stort koldt pust fra den sibiriske tundra.

Hele søen frøs til denne gang. Isfuglen forsvandt, og det nordlige svanepar med deres to unger blev presset helt op ved ventilen under Refshalevej, hvor de holdt et lille hul isfrit. De voksne svaner kan tære længe på deres fedtdepoter, men ungerne har ikke så meget at tære på. Da der ikke var mad nok til ungerne i det lille hul, begyndte de at gå på land for at finde føde. Til fare for dem selv og den stærke trafik på den del af Refshalevej. Derfor var vi ude at fodre og sætte advarselsskilte op. Det gik godt de første par dage. Den ene unge vandrede mest hvileløst rundt på isen, men kom straks når den så os, mens den anden holdt sig i vandet i indhegningen ved ventilen.

En dag var den ene unge væk, jeg kunne simpelthen ikke finde den. Men da jeg kom hjem lå den under mit hus. Den vidste åbenbart godt, hvem jeg er, og hvor jeg bor, nok fordi den kunne huske, at jeg gav den en lille bid brød sidste måned, da den gik forvildet rundt på isen længere sydover. Nu kan den heldigvis klare sig selv igen og den flyver omkring.

Den hårde frost gik hårdt ud over vores plastik-opsamlings aktion. Der var ikke mødt så mange som sidste år, men vejret var rimeligt, og vi fik samlet alt det skrald, man kunne komme til i det grønne og fik en hyggelig dag ud af det. Man kan virkelig mærke vi kommer mere og mere i bund for hvert år med plastik og andet skrald i området.

Lysforurening

Vi er mange, der sætter pris på at kunne høre vinden i træerne og sivene, se stjernehimmelen om natten, høre fuglekvidder om dagen. Det vil vi værne om.

Men den stigende bebyggelse omkring Christiania fører en masse lysforurening med sig. Det er hverken godt for mennesker eller dyrelivet. Det påvirker de dyr, vi bor sammen med i området, så som flagermus, pindsvin, isfugl samt de ynglefugle, der kræver uforstyrrede områder. Der er også mange mennesker, der er generede af dette blændende lysspild som fratager os synet af nattehimlens stjernehav. Så derfor vil vi starte en kampagne for at mindske dette forholdsvis nye problem og foreslå nogle løsninger sammen med andre generede beboere de steder, der er værst ramt.

Trods den sejlivede senvinter er foråret på vej. Både den Toppede og den Gråstrubede Lappedykker er landet for at yngle her i Stadsgraven. Den Gråstrubede Lappedykker har et karakteristisk skrig om natten – i gamle dage syntes man det mindede om en gris, der bliver stukket (aflivet). En stor flok grågæs er også landet nu. Vintergækker og Erantis pibler op af jorden og små spæde blade grønnes på Kaprifolien. Snart vågner plantelivet igen af vinterens dvale, og alt grønnes.