Naturklummen oktober 2022
Nu har vi passeret jævndøgn.
Bladene skifter hastigt til gyldne, gule, orange, røde og brune farver, før de til sidst falder af.
Også fuglelivet omkring Stadsgraven forandrer sig på denne årstid. Nogle arter trækker syd på, andre trækker igennem området, hviler ud og tanker op, da her er masser af mad og skjul. Andre kommer for at overvintre her.
Men det er ikke bare årstiden, der forandrer sig, hele verden er i én stor forandring. Kulden invaderer os på mange planer for tiden: inflation, hundedyr el, mangel på brændsel… Alt dette fylder meget i dette efterår.
En af de store forandringer, der er lagt op til lokalt – og som de fleste nok har hørt om – er, at Christiania nødtvungent har sagt JA til, at der skal bygges 15.000m2 alment boligbyggeri inde på Christianiaområdet, et ’tilbud’, som vi ikke kunne sige NEJ til, blev der meldt ud!
Alternativet kan nærmest beskrives som trusler med bankerot, risiko for opsigelse af lejekontrakter under selvbyggerhusene, straks nedrivning af 9 huse i ‘Den blå Karamel’, som er et beboelsesområde på volden, beliggende omkring Carls Bastion, på sigt afvikling af alle selvbyggerhuse i ‘Den blå Karamel’, samt ‘Bjørnekloen’, som ligger omkring Frederiks Bastion.
Vi vil gerne bygge, men en volumen på 15.000 m2 er enorm og vil forandre hele Christiania markant. Det er, som at placere to gange Fredens Ark på området…
Da der ikke må bygges på de fredede volde, så bliver hele bydelen – som folk fra hele verden kommer for at se – smadret.
Vi foreslog regeringen at bygge 7.500 m2 almene boliger, men der var absolut ingen forhandling mulig, det var et ‘take it or leave it’-tilbud!
Et tilbud, som vil medføre mindre natur og en masse kaos med gravkøer, byggeplads og hvad det ellers måtte medføre. Det hænger heller ikke sammen med den udmelding fra staten, som der hele vejen igennem er blevet sunget om, nemlig, at Christiania skal beholde sit særpræg. Men det er altså ikke det, der er lagt op til i selve tilbuddet. Selvfølgelig er der ikke nogle af os, på Christiania, som ønsker denne gave – eller havde set den komme.
I forvejen er vi næsten blevet dobbelt så mange beboere på Christianshavn de sidste 10 år. Derfor er der også opstået et øget behov for grønne områder til at løbe, gå ture, lufte hunde – eller bare at hænge ud på de grønne oaser. Desuden er det Christiania, som vedligeholder hele området – med alle stier, så folk kan gå tørskoede rundt – samt anden infrastruktur. Den stigende brug af området kan mærkes som øgede arbejdsopgaver, samt i budgettet.
Hvordan et almennyttigt boligselskab – med så stor en bygningsmasse – kan forenes med vores måde at bygge, leve og forvalte området på, det er en kæmpe stor gotisk knude, der nok tager lang tid og megen energi at løse.
Jeg har altid nydt – når jeg gik ind ad porten til Christiania – at det første, man hører, er fuglesang, ingen biler, masser af kunst at opleve, hvis man har øje og øre for det. Alt dette er nu i fare for at blive spist af byens vokseværk.
Men som et gammelt ordsprog siger: der er jo ikke noget, der ikke er så slemt, at det ikke er godt for noget.
Man kan jo håbe på, at den nye elkrise gør, at der bliver lukket ned for den massive lysforurening døgnet rundt, som også er eksploderet med alle de nye byggerier. Skibakken som et tydeligt eksempel! Vi skal alle spare på strømmen, mens hele skibakkebygningen er fuldt belyst døgnet rundt. Fodboldbanerne på Kløvermarken er også en kæmpe lysforurening, der bruger strøm, selvom spillerne for længst er gået hjem. Vi har i årevis prøvet at kontakte dem om problemet, men uden held.
Et eksempel på lysforurening, som forstyrrer naturen, er, at det ikke er mange år siden, at der hver vinter lå en stor flok troldænder og taffelænder i vandet ud for Noma. De er nu trukket længere ind på Christiania, hvor der ikke er så meget lys og støj.
At slukke for al den unødvendige lysforurening, der i årevis bare er vokset og vokset, vil også være godt for miljøet, os mennesker, samt dyrelivet mellem husene.
NU tilbage til naturen – uden politik og byggeboomet – som denne klumme jo helst skulle handle om.
Både den toppede og den gråstrubede lappedykker, samt gæssene, er nu fløjet sydpå. Nu kan man til gengæld se den lille lappedykker i Stadsgraven. Mange tror, det er en unge, fordi den er så lille. Den lille lappedykker yngler kun i Ydre Stadsgrav mellem Dyssen og kolonihaverne, men spreder sig fra efteråret og gennem vinteren til Indre Stadsgrav mellem Langebro og Margretheholmen.
De faste troldænder, taffelænder, rødkælke, sjakker, flagspætter m.fl. er på vej for at tilbringe vinteren her.
Hver vinter tiltrækker forskellige fugle området. Nogle vintre er her mange halemejser, andre silkehaler osv., så det er altid spændende, at gå på opdagelse i vores delvist plejede natur.
Man kan bl.a. læse om naturens healende kræfter på vores hjemmeside.
I øvrigt er fugleobelisken (fugleskiltet) ved Dyssebroen ved at blive renoveret, så man i fremtiden stadig kan se hvilket rigt fugleliv, man kan opleve i Christianias natur
.