Naturklummen juni 2023

Nu er vi officielt gået ind i sommersæsonen.

Hvidtjørn, kaprifolie og syrener står endnu i fuld blomst. Snart overtager hylden og de over 100 rosenarter vi har plantet rundt omkring på Christiania.
Næsen fyldes af skiftende blomsterdufte, som hænger tykt i luften, dufte man kun kan nyde lige netop i nuet.
Gøgen kukker og fuglene synger deres forårssang, alle sanser bliver stimuleret, det er medicin for sjælen.

Lad blomsterne stå til glæde for os alle og de vilde dyr

Naturen er et stort spisekammer.
Det bliver mere og mere populært blandt danskerne at gå ud og sanke urter, frugt, svampe og bær i naturen i vores nærområder.
Naturen bugner af mad, og vi har altid kunnet supplere vores kost med mad, vi ikke selv har dyrket.
Men Christianshavn er en tæt befolket bydel med små 15.000 beboere, og Christianshavns Vold er ikke en skov.
Christiania er et 34 hektar stort kulturnaturområde, som i forvejen lider hårdt under det store publikumspres, der er til daglig benytter området.
Der bliver plukket blomster, sanket urter og lavet bål, der bliver gravet og leget.
Naturen når simpelthen ikke at komme sig, når mange får lyst til at tage noget med hjem fra en tur på volden. På CA ser vi hvert år store skader på både blomsterbestande, urter og natur efter folk, som uden omtanke forcerer det historiske voldanlægs stejle volde, plukker blomster eller urter og bevoksning som vi eller naturen selv, har brugt ressourcer på at få til at gro.
Efter Margretheholm er blevet beboet, bliver der året rundt plukket så mange blomsterbuketter og urter til køkkenet langs Dyssen, at det kan betegnes som rovdrift på vores fælles omgivelser.
Voldanlægget er desuden flere steder stærkt forurenet efter militære aktiviteter, som for eksempel ammunitionsfremstilling, smedjer, opbevaring af giftige stoffer osv. Og bør absolut ikke spises.
Så kære christianshavner lad den hårdt belastede bynære natur beholde sine blomster og urter. Lad blomsterne stå, så både dyr og mennesker kan nyde dem.
Tag i stedet ud i den ”rigtige” skov og på de store enge, hvis du vil supplere din kost med vildtgroende mad.
Kærlig hilsen Christianias gartnergruppe

Artsdiversitet

Et af Christianias formål er at øge artsdiversiteten, og det tager vi seriøst.
Forskellige insekter er afhængige af hver deres værtsplante.
Sommerfugle lægger æg på bestemte planter, og når larverne er kommet ud, skal de også have noget at spise. Derfor lader vi brændenælderne gro til admiral, dagpåfugleøje og nældens takvinge, og løgkarse til kålsommerfuglene og aurora. Sommerfuglen ”det hvide W ”er afhængig af manna fra elmetræet osv.
Man kan læse mere om sommerfugle, der er observeret på Christiania, på vores hjemmeside under info – fauna.
En lille beretning fra en kvinde, der engang havde lavet en meget smuk blomsterhave et sted på volden. Hun gik en dag en tur hen ad vejen og opdagede et sted med en rig bestand af en bestemt slags sommerfugl, som hun ikke havde set længe. Hun tænkte at disse sommerfugle plejede hun også at have i sin have. Stedet var bevokset med en bestemt slags tidsel, og den havde hun jo luget helt ud af haven. Tidslen var værtsplante for lige netop den slags sommerfugl. Sådan kan man nemt uden at være klar over det komme til at forringe biodiversiteten.
Det kan være et problem for alle de sommerfugle, der er afhængige af helt bestemte arter af planter for at yngle og finde føde, hvis disse planter bliver høstet.
På Christiania sprøjter vi ikke og lader bladene ligge uden for stierne til gavn for sommerfugle og insekter, som desuden er føde for vores rige fugleliv.

Situationen i Voldgraven

Ællinger, små blishønseunger med røde hoveder popper op overalt i Stadsgraven. Svaneparret fra Kaninøen er observeret nu med 2 små svællinger.
Den gråstrubede-lappedykker, som uden for yngletiden opholder sig langt ude på havet, er kommet i Stadsgraven for at bygge deres reder et skjult sted i rørskoven. Men da rævebestanden er eksploderet i de sidste år, er de tvunget til at rykke længere ud i vandet. Det samme gælder for blishønsene.
Blishønen og den gråstrubede- lappedykker har det med at stjæle pinde og siv fra hinandens reder, det gentager sig hvert år efter de har opgivet Rørskoven.
Mens blishønen er fastboende året rundt, bygger høje reder og er meget aggressiv, er Lappedykkeren her kun for at yngle i sommerperioden og bygger lave reder, der ligger næsten i vandskorpen hæftet til lidt siv eller en gren i vandet, så de kan flyttes. Lappedykkernes reder er derfor mere skrøbelige og sårbare, og bliver ofte ødelagt af de andre fugle. Jeg har en gang fået at vide, at navnet ”Lappedykker” stammer fra dengang samerne blev kaldt lapper, som jo var nomader og som flyttede rundt efter forholdene.
Vi er så heldige at have 3 forskellige slags lappedykkere her, den gråstrubede, den toppede og den lille lappedykker. Den lille er her hele året og kun yngler i Ydre Stadsgrav. Den toppede og gråstrubede er her i sommerhalvåret og er mere synlig i Indre Stadsgrav.
Vi er så heldige at isfuglen som er meget sky, holder til hvor der ikke er så mange menneskelige forstyrrelser, men man kan være heldig at få et glimt af den.

Havnens svindende natur

Desværre ser det ud til at fuglene i havnen nærmest har opgivet at yngle pga. den hastigt stigende menneskelige trafik på vandet; badende mennesker, byggerier med stejle bolværk. Goboats, Friend Ships, kajakker og paddleboards mm. Denne tiltagende trafik rundt i alle de smalle kanaler har overtaget, Big Business!
De få tilgængelige steder der er tilbage ved bredden hvor Svanerne kan bygge rede har ræven adgang til og tager deres æg.
Det er ikke mange år siden, man kunne stå på land forskellige steder i kanalerne og kigge lige ned i en svane-rede, ofte på en dertil anlagt tømmerflåde. Man kunne følge processen med at bygge, lægge æg, vende og pleje dem til de små tittede frem under mors mave, eller tage deres første ture på mors ryg.
Det har altid vakt stor begejstring både for de fastboende, forbipasserende, især børn og turister.
Det er helt unikt i byen, fordi svanerne er vant til mennesker. Så tæt på kan man ikke komme på en svane- rede i den vilde natur og har altid været et stort tilløbsstykke.
Udviklingen som den er nu er et kæmpe tab for byen og de næste generationer.
Under Corona, da alt var lukket ned, kunne det lokale svanepar bryste sig med hele 10 unger. Det sætter det hele lidt i perspektiv.
Svanen er vores nationalfugl. Vi burde give den og de mindre vandfugle nogle fredelige og uforstyrrede områder i havnen uden sejlads, hvor de kan bygge reder, og tage pauser for den enorme trafik, der er kommet på vandet.
Det ville forebygge konflikter mellem mennesker og svanerne, som jo kan blive stressede og aggressive, samtidig kan det give bedre naturoplevelser på Havnen.
Der KAN GODT være plads til både forretning og natur, hvis politikerne ville tage de naturvenlige briller på.
Heldigvis er det ikke tilladt for kajakker og standup paddels og lignende at sejle i Stadsgraven, hvor naturen og fuglene har fortrinsret på vandet.
Dog har nogle beboere kanoer som vi bruger til at samle skrald el.lign.

Vi ønsker hermed alle en forrygende sommer.