Nattens lyde (november 2014)

For tiden er nætterne ikke helt så stille, som de plejer at være.  De er fyldt  med ukendte lyde.  Men dem er der en forklaring på.

I de sidste måneder har et kæmpemæssigt fugletræk passeret Danmark.  Millioner af fugle – løvsangere, fluesnappere, fuglekonger og mange andre – har lydløst og ubemærket passeret landet.  Men nu kommer der lyd på, i hvert fald for nogle af dem.

Småfuglene orienterer sig ved hjælp af et indbygget kompas af magnetismefølsomme molekyler.  Det justeres dagligt ved solnedgang.

En stemme man tit hører om efteråret er vindroslens.  Den yngler ikke i Danmark, men kommer på træk fra Skandinavien i oktober-november.  Den trækker næsten udelukkende om natten, og dens stemte gennemtrængende tsiiih er nemt at kende.  Det kan også være, at du hører en flok små hunde trække gående hen over København i nattemørket.  Det er bramgæssene, der er på vej fra det nordlige Sibirien og

til overvintring i Vadehavet.  Deres trækrute går lige hen over København og det østlige Sjælland.

At lytte efter det natlige fugletræk kræver lidt tålmodighed.  Og så skal du helst finde et sted uden støj, f.eks. Christianshavns volde.  Størst chance har du i nætter, hvor det er lidt diset og med lidt regn.  Det desorienterer øjensynligt fuglene, og så giver de lyd fra sig for at holde sammen med artsfæller.  Du vil sikkert høre stemmer du ikke kender.  Måske nogle vadefugle eller underlige lyde fra blishøns og ænder.  Når du står derude så nyd også nattens mørke og overvej, om al den udendørs belysning vi omgiver os med nu også er nødvendig.

Også en enkelt af vores omkring 20 flagermusearter kan man høre nu.  Flagermusenes sonar kan vi normalt ikke høre, fordi den ligger i tonelejet 20.- 40.000 hz  altså et godt stykke over de 15.000 Hz som unge mennesker kan klare.  Men skimmelflagermusen skiller sig ud.  Om efteråret har hannen en stemme, der lyder som et cykeldæk, der piber mod skærmen.  På den måde prøver han at lokke parringslyste hunner til.  Skimmelflagermusen er en københavns specialitet.  Her er verdens tætteste bestand og netop nu søger de ind til byen for at finde et godt overvintringssted i etageejendomme.  Skimmelflagermusens stemme voldte i sin tid problemer.  Hvad var det der peb i november natten.  Gåden blev løst meget kontant.  En aften i 1920 gik et par af Zoologisk Museums medarbejdere i gang.  Bevæbnet med en haglgevær forlod de Zoologisk Museum, der dengang lå i Krystalgade midt inde i København.  På pladsen mellem Frue Kirke og Universitetet fik de i gadelampens skær øje på en flagermus, der udstødte de karakteristiske lyde.  Og – bum! – der lå synderen:  En skimmelflagermus.

Har du lyst til at se lidt på Stadsgravens fugle i dagslys og uden haglgevær, så har du chancen Lørdag d. 22 november fra kl. 11 – 13 Turen bliver-guidet af Ornitolog Pelle Andersen-Harild. 

Vi mødes ved Dyssebroen, turen er planlagt som en tur rundt Nord om Stadsgraven.

Tilmelding før d. 17 november på tlf. 61710054

P.S. I Politikken d. 14 oktober skriver Biolog hos Dansk Ornitologisk Forening (DOF) Knud Flensted en artikel om flere hundrede, måske tusinde af Fuglekonger der er fløjet ind i husene på Øst Amager især i Ørestaden, som er en vigtig trækrute for fugle. Fuglekonger dør på stribe i København – Politiken.dk         Æv, så nåede de ikke forbi Christiania i år.

København kalder sig en grøn metropol, men så godt som hver en grøn plet bebygges i disse tider, nu da alle skal bo i storbyerne. København bør begynde at tænke naturen ind i byplanlægningen fremover.

Læs hvordan på: www.christianias-frie-natur.dk  ”Hvad betyder Christianias natur for klimaforandringerne- og hvad betyder klimaforandringerne for Christianias natur” under Klimaforandringerne er her.

Mvh.

Foreningen til bevarelse og udvikling af Christianias frie natur.