Naturklummen
Så går vi atter imod de mørke og kolde tider.
Da kulden ankom lagde den ud med nogle flotte solskinsdage, fantastiske solopgange med dansende morgentåger over Stadsgraven. Et typisk vinterfænomen.
Træer og buske skiftede straks farve til gyldne og røde nuancer mellem det grønne og brune.
Men så slog vejret om til regn og rusk og gråvejr.
Små flokke af fugle, der yngler i Nordrusland og Sibirien om sommeren er, kommet for at overvintre, især troldand, pibeand og taffeland.
Andre der her opholdt sig hele sommeren her er trukket vestover eller sydpå.
Snart kan man høre flagspætten i træerne, rødhalsens sang og nye fuglestemmer.
Standfugle
Vi har jo også en del standfugle, der bor her hele året, og en af dem vi er virkelig heldige at have på Christianshavn er isfuglen.
Efter stadsgraven er blevet ren og klar, ser vi oftere isfuglen sidde og fiske eller pile som en blå streg med et højt skrig langs rørskoven i Indre Stadsgrav.
Den er i efteråret blevet observeret hver morgen sidde og fiske fra stenene langs bredden og fra træerne på Dyssen. En dag angreb Isfuglen en stakkels lappedykker, der tog den fisk den havde fået øje på, og sådan kan man være heldig at få en extraordinær naturoplevelse, hvis man er på det rette sted på det rette tidspunkt.
Danmarks ornitologiske forening beskriver Isfuglen således;
Isfuglen tilhører skrigefuglene, en gruppe af farvestrålende, primært tropiske fugle. Den er absolut ingen undtagelse, hvad farvepragt angår, og er en af de mest eksotisk udseende danske ynglefugle med lysende, turkisblå overside, grønblå vinger, orangerød underside og hvid halsstribe. Den er ganske sky, hvilket gør det til en endnu mere speciel oplevelse, når man endelig ser den. Fra næbspids til halespids er den ca. på størrelse med en sanglærke, men det kraftige og uforholdsmæssigt lange næb udgør en meget større del af fuglens samlede længde, og kroppen er tilsvarende mindre.
I Danmark er isfuglen ret fåtallig og forekommer spredt over det meste af landet. Hovedområdet for artens udbredelse er det centrale og østlige Jylland, mens der er langt mellem parrene i det vestligste Jylland og i den sydøstlige del af landet.
Isfuglen yngler herhjemme ved søer og vandløb omkranset af krat eller skov. Reden placeres i enden af en ca. 1 meter lang tunnel, som udgraves i skrænter i nærheden af dens fiskepladser. Fordi de fleste danske vandløb er reguleret og brinksikret, har isfuglene svært ved at finde egnede, friske, lodrette skrænter, der skyldes erosion af brinkerne. Derfor er de store rodklumper fra gamle løvtræer der er væltet, populære som ynglesteder blandt vores isfugle. Sidst på sommeren kan isfuglens aktive redehuller kendes ved at der ofte løber afføring ud af hullet – redetunnelen graves med en hældning opad på ca. 10°, netop så ungernes efterladenskaber kan løbe ud.
De danske isfugle er standfugle, som dog trækker ned ad vandløbene i kolde vintre. Her kan de træffes langs moler og i havnebassiner og ved åernes udmundinger i havet. Vi modtager desuden en del svenske isfugle i vinterhalvåret. Efter isvintre rammes bestanden som regel af kraftig tilbagegang, som formentlig mere skyldes de lange, kolde nætter, hvor fuglene ikke kan jage, end den skyldes tilfrysning af jagtområderne – der er altid masser af steder med åbent vand, men fuglene går alligevel til grunde, når det bliver meget koldt. Bestandens evne til at reproducere sig er stor, og den kommer sig i løbet af 3-5 ynglesæsoner. Et kuld er på 4-10 unger, og der er eksempler på at et par kan få fire kuld på vingerne på en sæson. To kuld per sæson er dog meget mere almindeligt.
Isfuglen lever af småfisk, vandinsekter og forskellige krebsdyr, som den fanger ved at styrtdykke fra en udsigtspost over vandet. Den dykker med stor præcision og kan tage fisk op til ca. 10 cm i længden. Lyden af plasket når den rammer vandet, er karakteristisk og skyldes et meget specialiseret design, som japanerne i øvrigt har kopieret til deres ”Shinkanzen” højhastighedstog. Designet minimerer støjpåvirkningen fra toget, især når det rammer tunnelmundinger.
Isfuglen er afhængig af gode udsigtsposter at jage fra og af vandområder med klart vand, hvor der er vandrette grene, der rager langt ud over vandet. Den tager villigt nye udkigsposter i brug, og mange fotografer har moret sig med at sætte skilte med ”Fiskeri Forbudt” ud, for derefter at tage billeder af forbryderen, der sidder på skiltet med sin nyfangede fisk!
Isfuglen er formodentlig først indvandret til Danmark i slutningen af 1800-tallet. Siden har den spredt sig, og bestanden svinger sikkert mellem ca. 200 og 1000 par. En række milde vintre får den til at toppe med alle egnede redepladser besat, hvorefter bestanden styrtdykker, hvis vi får en periode med frostklare nætter i årets mørkeste måneder. Bestanden svinger altså en del, idet Danmark ligger på artens udbredelsesgrænse mod nord. På europæisk plan er billedet mindre positivt. Fra 1970 til 1990 var arten i tilbagegang mange steder, blandt andet på grund af forurening af floderne. Bestanden har siden stabiliseret sig noget, men flere steder i Europa er tendensen fortsat nedadgående.
Hvor er vi heldige, at vi nu har både rent vand og volden med mange uforstyrrede vilde områder og derfor et godt fødegrundlag og gode redesteder til den smukke Isfugl.
Et andet typisklokalt vinter fænomen, er når store flokke af alliker og krager kommer fra hele byen i skumringen, for at slå sig ned og overnatte i de store træer på Kaninøen
Læs mere om vores lokale natur: www.christianias-frie-natur.dk
