Fuglelivet presses ud af hele Inderhavnen (september 2014)

Den nye politik er at menneskerne i byen skal kunne færdes over alt i havnen, til vands og til lands. Det lyder tilforladeligt og rigtigt, men det er ved at blive en katastrofe for fuglelivet. Det ses tydeligt denne sommer.

Tre svanepar forsøgte igen i år at yngle i deres vante territorier i inderhavnen, men her i sensommeren ses der ingen familieidyl hos svanefamilierne.  Et par nåede kun lige at komme i gang med at bygge rede, men forsvandt kort tid efter. Måske de har forsøgt at komme i gang et andet sted, men også her uden held for de ses nu af og til i territoriet – alene og uden unger. Ved et andet par forsvandt svanehunnen tidligt i sæsonen. Den velkendte han er blevet og han har i løbet af sæsonen slået pjalterne sammen med hunnen fra svaneparret ved Den Blå Karamel, der også har mistet sin mage. Måske de to gamle svaner kan blive et nyt par til næste år. 

Historien om det sidste par har vi før fortalt om. Hannen – som i folkemunde bliver kaldt ”Havnefogeden” – og hans mage yngle sidste år præcis, hvor kajak-rampen ved Hal C er blevet etableret. Parret måtte derfor i år tage til takke med at placere reden udsat på kanten af Laboratoriegraven. Parret fik de hjælp ved at venlige folk, der med grene lavede en afskærmning til færdslen på Refshalevej.

Den kombination blev en stor succes. Svanerne følte sig trygge, og hver dag kunne forbipasserende stoppe op og på nært hold beundrede de store hvide smukke fugle, tælle deres æg, og til sidst se 6 dejlige unger titte frem under svanemors lune dun.

Men også her varede idyllen ikke ved. Straks ungerne er klækket, skal de ud og spise, og der startede katastrofen. I den første uge mistede svaneparret tre af de seks unger. Familien forsøgte at gemme sig ved de både til kanalrundfarten, der ikke er i brug. Det er det eneste sted i inderhavnen uden konstant stress af motorbåde og kajakker.

Omkring Sankt Hans er ungerne ca. 3 uger gamle.  Papirøen nu er fuld af mennesker, og der var fest. Der var arrangeret en dykkerkonkurrence i Laboratorie graven, og et stort bål blev tændt på vandet. Svanerne forsøgte at komme tilbage til deres rede. Hvad der nøjagtigt skete ved vi ikke, men næste morgen stod svanemor på reden med en død unge mellem benene, og de andre unger var helt væk. Resten af dagen svømmede hun rundt omkring ”Kajak Oles” Kajak Polo plads og kaldte på ungerne, som åbenbart var forsvundet der omkring, forfærdeligt at se på.

Sent hen på eftermiddagen kom der et hold Polofolk, der larmede og stormede rundt i deres spilleiver, som de plejer. Omkring 20 folk på hvert sit surfbræt stødte til i den smalle kanal, hvor de tonsede rundt uden at ænse eller tage hensyn til de stakkels svaner kaldende imellem sig.

Udover der voldsomt stigende antal kajakker, er der en lind strøm af udlejningsbåde med motor, der alle skal ned og vende i Laboratoriegraven, men den er alt for smal til at rumme både fugle og en eskalerende trafik.

Inderhavnen er det mest fuglerige sted i Københavns Havn. Her er der lavvande og der er god adgang til mad, mens resten af havnen er dyb sejlrende.

Svanerne er ikke de eneste fugle, der har problemer. I 2011 var der to par Gråstrubede Lappedykker i Tømmergaven, hvoraf det ene par fik en unge på vingerne. De næste to år forsøgte et par at yngle uden held og hvert år holdt en enlig lappedykker holdt til. I år kom to lappedykkere kortvarigt forbi i april – men der har i år ikke været noget yngleforsøg.

Vi er mange der har prøvet, på alle tænkelige måder at råbe politikerne og Lokaludvalget op. Desværre uden held. Tværtimod er svaret, at det kun er begyndelsen på nye aktiviteter i havnen. Et Kanonbådshus huser i dag kajakkerne, men der planlægges en kraftig udvidelse af kapaciteten.

Desværre viser udviklingen, at kajakker og svaner ikke går i spænd, når der manglende retningslinjer for sejladsen og de aktive sejlere ser ud til at være uvidende om problemet og derfor ikke tager hensyn.

Erfaringerne viser, at løsningerne er der: Et svanepar skal have en sikker placering af deres rede – og behandles med respekt, når ungerne er klækket.

H.C Andersens skriver om den grimme ælling, der bliver til en flot svane. Det ser desværre ud til, at der ikke længere er vilje til af sikre plads til naturens eventyr i Københavns Havn.