Naturen ligger ikke i Christiania – Christiania ligger i naturen (december 2020)

Naturen ligger ikke i Christiania – Christiania ligger i naturen

Det overordnede mål for Christianias Natur er at bevare og udvikle naturen, i respekt for fæstningsanlægget til glæde for christianitter, naboer og besøgende.

Det betyder, at den biologiske mangfoldighed skal søges fremmet overalt. CA skal ligge i naturen. Naturen skal ikke kun være henvist til enkelte indhegnede enklaver.

Voldanlægget på Christiania er en del af Københavns forsvar   sring, der blev planlagt i 1600-tallet efter anvisning af Chr. IV som et sammenhængende anlæg omkring København. Det handlede dengang om beskyttelse mod overgreb og krig; og især efter svenskekrigen (1658-60) blev anlægget udbygget. Allerede i 1700-tallet hvor der, for en tid, var fred og ingen fare, blev det militære aspekt nedtonet, og anlægget brugt til frugtavl, placering af vindmøller, dyrehold – og til promenader. Omkring midten af 1800- tallet var anlægget blevet helt utidssvarende.

I 1971 besættes Christiania området og en fristad fødes.

Da Christiania indgik aftale med staten, fik vi i aftalepunkt 5 indskrevet otte principper for god natur, som også danner grundlaget for Christianias Gartnergruppe og plejeplanen fra 2012.

Principper for god natur:

1. Minimeringsprincippet. Dvs. tilbageholdenhed med indgreb overfor naturen. Ofte har den det bedst ved at blive ladt i fred. På CA arbejder vi hellere med – end mod naturen = økologisk pleje.
2. Kompensationsprincippet: Ved enhver fremtidig inddragelse af nyt areal skal naturen kompenseres. Så hvis du griber ind et sted, må du gøre noget til gengæld et andet sted.
3. Genopretningsprincippet: Skete skader på naturen skal så vidt muligt søges udbedret, på samme måde for ’naturarven’ som hvis der var tale om kulturarven.
4. Subsidiaritetsprincippet: Det enkelte område på CA skal under respekt for de her opregnede principper, selv stå for planlægning og pleje, hvis det er det der ønskes.
5. Omhyggelig beslutningstagning: Alternativet til et negativt indgreb mod naturen skal være velbelyst inden afgørelsen træffes. F.eks. flytte en vej fremfor at fælde et vejtræ.
6. Habitatprincippet: Nye muligheder for naturens trivsel og arternes mangfoldighed indtænkes ved enhver udformning af bygninger og arealdispositioner på CA.
7. Autenticitetsprincippet: Eksisterende naturforhold er i reglen bedre, end dem vi kan skabe. Man bør derfor pleje eksisterende bevoksninger fremfor at plante nyt, og vælgeoprindeligt danske arter som bøg, eg, røn og hassel fremfor indførte (med mindre andet taler herimod).
8. Variationsprincippet: Etablere variation på hele CA og ved udformningen af det enkelte areal med både et stærkt kultiveret og et ’vildt hjørne’, eller ved at variere plejeindsatsen.

De senere års forskning har gjort os klogere på, hvad det er for karaktertræk ved vores omgivelser, der gør dem attraktive.

Christianias gartnergruppe er en arbejdsgruppe under Christianias selvforvaltning. Gruppen arbejder med pleje og vedligehold af Christianias grønne områder, samt stier, trapper, bænke, udsigtspladser og andre rekreative faciliteter. Gartnergruppen anlægger og vedligeholder stisystemer, og bruger mange ressourcer på at restaurere og genoprette den erkendbare voldprofil, hvor volden bliver slidt.

Vores økologiske naturpleje forsøger at tænke menneske og natur ind i en organisk sammenhæng. Christianias natur skal, udover at indeholde en stor artsdiversitet og et højt naturindhold, også byde på store rekreative værdier. Et eksempel på dette er den måde, hvorpå variationen i de grønne områder udfordrer sanserne og skaber spænding om, hvad der gemmer sig om næste hjørne. At naturen er så varieret og med så forskellige indtryk på Christiania, understøtter den finurlighed der hviler over hele fristaden, og danner en smuk ramme om de også ofte overraskende huse. Den økologiske naturpleje betyder at gartnergruppen, i så vidt muligt omfang, anvender lokale materialer høstet i Christianias egen natur til trapper, hegn, bænke m.v. Den økologiske naturpleje er selvfølgelig totalt giftfri og har været det siden 1971!

Nye vinde blæser

Som tidligere nævnt i klummen her, har vi før fået påbud fra Staten om fjernelse af anlagte kvashegn. Men i forbindelse med ønsket om at lave et fredet område,- et dyrehabitat, har Christiania nu fået tilladelse til at etablere vores første lovlige kvashegn, på en af vores allermest belastede strækninger på voldanlægget.

Et kvashegn er et skatkammer og et fadebur.

Tætte kvasbunker giver mangfoldigt insektliv som tiltrækker fugle, og beskyttelse til dyr der går i dvale, såsom padder, pindsvin osv. Kvashegn kan bruges til at afskærme eller afspærre områder som har brug for ro, på en organisk og naturlig måde og kan bygges af de forhåndenværende materialer. Jo større og bredere et kvashegn er, desto større artsrigdom, men selv små kvas- og kompostbunker i din have eller gård, er en gave til naturen. Alene i Danmark har vi over 20.000 forskellige insekter.

I gartnergruppen vælger vi at bruge robiniapæle, som har den egenskab at de ikke rådner så nemt ved jordkontakt. Mange begår den fejl at benytte trykimprægneret træ pga. holdbarhed. Det er både en stor miljøbelastning i produktion og i bortskaffelse, og unødvendigt når der findes naturmaterialer. Rent praktisk handler det om at sætte to paralelle pælesæt med passende bredde, og fylde mellemrummet op med kvas og grene.

Udover naturfordelene ved et kvashegn er det sund fornuft at betragte afskårne grene som en ressource,- ingen materialer i haven er affald. Hvis du planlægger godt, er tilførsel af andre materialer unødvendig og transporten er minimeret.

Fremover vil christianshavnerne kunne se det nye kvashegn når de går langs stadsgraven fra Bådsmandsstræde.

Gartnergruppen vil fremover vedligeholde kvashegnet ved at tilføre afskårne grene fra de nærliggende områder i forbindelse med løbende udtyndinger.

UORDEN ER NATURORDEN!

Som noget nyt er der nu kommet en række film på hjemmesiden (se under Video), god fornøjelse

Vi ønsker hermed alle en god jul og et godt nytår.