Juni 2022

Vi har været heldige at opleve en flot og meget solrig forsommer i år.
Derfor er denne periode med regn virkelig tiltrængt og har sat fut i alt det grønne.

De store træer er nu sprunget ud. Kastanje, hvidtjørn, kaprifolie og syren synger allerede på sidste vers og er ved at blive overtaget af hyld, roser, vilde urter og blomstrende haver. Sommerfugle, bier og andre insekter summer rundt imellem dem og er atter vågnet op til en ny cyklus.

De forskellige sommerfugle og insekter er ofte afhængige af specifikke planter, hvor de lægger deres æg og larver, derfor lader vi så mange vilde plantearter stå til glæde for dem. Sommerfuglen Aurora er f.eks. afhængig af løgkarsen og ’Det hvide W’ af elmetræet. Hver gang vi mister en urt, mister vi en større cyklus af lokal biodiversitet.

Tudserne kvækker lystigt omkring ferskvandshullerne ved Refshalevej, hvor den lille vandsalamander også holder til.

Der bliver bygget reder og ruget igennem for tiden og de første dyreunger har set dagens lys, desværre ofte til glæde for ræve og måger, som betragter dem som en delikatesse. De fugle, der ruger inde i rørskoven, forsvinder desværre i antal, fordi de ofte bliver spist af ræven.

Gæssene er altid de første, men ællinger, blishøns og svaneunger ses også i halen på deres mor. Ænderne og blishønsene er faktisk allerede i gang med det andet kuld. Især gæssene er blevet meget dominante ved Ravelinen.

I gamle dage ynglede gæssene kun i Ydre Stadsgrav og svanerne i Indre Stadsgrav, de kunne ikke sammen, men nu er det nærmest omvendt.
Det gamle svanepar, der besad Kaninøen, kunne ikke fordrage gæs, så gæssene blev altid jagtet til de forsvandt.
Vores nuværende svanepar, der har rede på Kaninøen, har fået 2 små unger. Dette svanepar er åbenbart mere tolerant, over for gæssene, eller måske det bare har opgivet at jage dem væk pga. gæssenes store antal.

Svaneparret, i Ydre Stadsgrav, som nogle kalder Per og Karen (det par kan man læse om på vores hjemmeside under publikationer / naturklummen fra september 2018) er blevet hjulpet lidt af os mennesker de sidste 2 år i form af en rævesikker tømmerflåde. Parret fik 6 fine dejlige ællinger udklækket på mors dag, som alle har det godt.

De 3 store unger fra sidste sommer ses ofte komme flyvende og kredse et par gange rundt om deres forældre for derefter at flyve væk igen. Hvis man følger de forskellige svanepar gennem årene, opdager man, at de har meget forskelige personligheder og temperamenter, lige som os mennesker.

Som noget helt nyt er der i år et fiskehejrepar, der har bygget en kæmpe rede på Kaninøen med 3 store unger. Det er første gang, det sker. Man kan tydeligt se reden, hvis man står ved spejdernes hus i parken på Syddyssen. Fiskehejrene forsvinder som regel i yngleperioden, hvor man kun ser få fiske rundt omkring i vandkanten. Om vinteren opholder der sig til gengæld op til 35 fiskehejrer, der sidder og slapper af på Kaninøen.

Gøgen, som før har ynglet her, har de sidste par år desværre bare bevæget sig hurtigt igennem området og kun gjort sig bemærket med et enkelt kuk-kuk!

Nattergalen er heller ikke dukket op i år.

Mange arter er desværre helt eller delvist forsvundet gennem årene, f.eks. er flagermusene på stor tilbagegang, og uglerne er for længst forsvundet på Christianshavn.
Dette kan have mange årsager såsom, lys- og støjforurening, menneskelig aktivitet, tab af gamle træer, renovering af alle lofter, bebyggelse, hvor der før var grønne uforstyrrede områder.

Vi kan dog stadig glæde os over, at vi har formået at forsvare et flot naturområde midt i byen, hvor man kan få mange fine naturoplevelser.
Man kan være heldig at se isfuglen, som holder til i Ydre Stadsgrav, hvor der er mange uforstyrrede steder med uplejet natur med træer og buske, der hænger ud over vandkanten, så de kan fiske. Vi har også et væld af småfugle, som yngler her og tager ophold på deres trækruter.

De vilde dyr er meget pressede i byudviklingen, på land og til vands.
Da de udbyggede Holmen, fik Christiania en kæmpe invasion af pindsvin, der flygtede herover.

Nu er det rævebestanden, der er eksploderet, efter at de nordlige grønne områder er blevet bebygget og invaderet af os mennesker bl.a. på Margreteholmen og Refshaleøen. Pindsvinene er derfor så godt som helt forsvundet, spist af rævene. På den måde oplever vi byens trængte vilde dyrs kampe for overlevelse i Københavns byudvikling, på Christiania.

Bynaturen er desværre i stor nedgang i Københavns kommune, som ellers prøver at bryste sig af at være grønne. Kommunen donerer så plantekasser til institutioner og andre steder i bybilledet, mens der ødelægges og bebygges på de efterhånden hastigt svindende grønne arealer med vild natur og en rig biodiversitet.

Der har derfor nærmest rejst sig en større folkebevægelse af folk og foreninger, som prøver at råbe politikerne op for at bevare de mest artsrige rester af ubebygget natur, f.eks. Amager Fælleds Venner, Fiskerhavnens Venner, Stop Lynetteholmen, Nordhavns Naturvenner, som for nylig har lavet en kæmpe demofest for byens natur.

Ud over Christianias kamp for bevarelse af naturen og biodiversiteten foregår kampen mange steder i byen. Det sidste nye udspil, fra staten til Christiania, er, at hvis vi ikke går med til at sælge 15.000 m2 byggeretter til bebyggelse af almennyttige boliger i centrum af Christiania, truer de med at slippe fanden løs på Voldene. Det er ikke rimeligt.

Heldigvis er der nogle kommuner, der arbejder for gode løsninger:
I tv-avisen d. 9/6 var der et fint indslag om kvashegn. Renosyd er ved at lave et projekt på skoler og fællesarealer i Skanderborg og Odder kommune. De laver kvashegn, som børnene fylder op med haveaffald, der normalt bliver betragtet som affald og brændt – derved mindsker det udledning af co2.

Dette gode projekt skal der udover bruges i undervisning samt til forskning i udvikling af biodiversitet ved at undersøge, hvilke dyr der flytter ind.

Dette projekt kunne Københavns kommune og kulturarvstyrelsen lære noget af.

Rigtig god sommer til alle!