Tømmerflåder til fuglene (april – maj 2021)
Naturklummen
Mirabellerne, de smukke hvide blomstrende træer, lyser op i landskabet nu hvor de står i fuld blomst, især langs Stadsgraven.
Skoven grønnes dag for dag, mens violer, ramsløg, vorterod og andre blomster i mange klare farver pibler op af jorden.
Svanerne kæmper med hindanden om en rede plads i rørskoven og det går ikke stille af sig. Daglige kampe har domineret hele marts og folk er stødt på en del svaner der er jaget op på stierne af en sejrende oppustet han svane der ikke giver den lov til at hoppe i vandet igen.
Nu ser det endelig ud til at de svageste, ofte ung-svanerne, har forladt arenaen og de ældre prøver at holde skansen.
Lappedykkerne har været her en tid, man ser dem ofte lave deres parringsdans (pingvindans) og den skrigende lyd fra dem er ikke til at tage fejl af, noget der minder om at hive en gris i halen.
Her er 3 slags Den lille, den Gråstrubede og den Toppede lappedykker, de bygger nu deres flydende reder, mens blishønsene allerede har lagt deres æg i høje sivreder eller på de små modelskibe der er sat ud.
Dansemyggene sværmer i store flokke, Flagermusen er på jagt i skumringen
Humlebier, sommerfugle og edderkopper m.fl.er vågnet.
En ny livscyklus er gået i gang.
I år har vi endelig fået vores tømmerflåde projekt til fuglene sat i værk.
Inde på Christiania har vi sat flere tømmerflåder ud som fuglene kan bygge reder, hvile, tørre og sove på, i rævesikker afstand.
Det giver også os mennesker mulighed for bedre at studere dem.
Der er flere tømmerflåder på vej, og vi prøver at lave dem pæne, miljørigtige og holdbare, med lidt beplantning på.
I Ydre Stadsgrav har folk fra kolonihaverne i flere år haft et stort ønsket om en tømmerflåde til svanerne, da det er ekstrem frustrerende at se på, at de hvert år må se at ræven tager alle æggene, så svanerne må opgive.
Nogle unge Christianitter, der har have ned til Ydre Stadsgrav, har i år fået lavet en fin rævesikker, lavt flydende ponton, hvor der ligger en svanemor og ruger nu.
Det er det gamle par der er vendt tilbage, efter at de forgæves de sidste 2 år har forsøgt at bygge rede på Kaninøen.
I Christianshavn kanal er situationen en anden.
Det par der sidste år havde 10 unger i Christianshavn kanal, til stor begejstring for mange, har ikke fået et ben til jorden i år.
Først prøvede de ad flere omgange at bygge en rede på en landgangsbro ved en af husbådene i Trangraven, men blev jaget væk.
Pludselig lå der en stor tømmerflåde til alles begejstring som de begyndte at bygge rede på, men den blev pludselig fjernet af entreprenørerne der havde brugt den til at sætte et rør op på bolværket.
De kredsede derefter længe rundt om udlejningsbådene uden at finde et egnet sted, hvor de i øvrigt heller ikke velkomne, da der er planer om stor sejl aktivitet af drikkende og hensynsløse sommer turister, samt kajakrute ramperne.
Debatten gik på Facebook siden ”Os fra Christianshavn” om problemet, og til sidst var der en sød ældre Christianshavner der byggede en fin Tømmerflåde specielt designet til en svanerede.
Den ligger nu ved Cykelbroen, lidt væk fra sejlrenden, beboerne og udlejnings tumulten. Vi håber den kan få lov til ligge der permanent hvis vi ikke får angivet en bedre plads.
Det ser desværre ud som svanerne har opgivet det hjørne af Kanalen for nu, men hvem ved når de får øje på den, ellers ligger den der forhåbentlig til næste sæson.
Vi glæder os til at holde øje med den.
Før brobyggeriet har der altid ligget en stor permanent tømmerflåde mellem skibene i Christianshavn kanal som det faste par byggede rede på til stor begejstring for os lokale beboere og turister, men den er fjernet og ingen alternativ givet dem.
Gør By og Havn mon nogen gavn for naturen i byen?
Fortsat rigtig dejligt forår .
Læs mere om vores lokale natur på: www.christianias-frie-natur.dk