Nu er sommeren endelig skudt i gang.
Skoven grønnes i friske lysende grønne nuancer fra græsrod til trætop.
Gøgen har meldt sin ankomst med sit første kukkuk.
Syrenen blomstrer, og hvidtjørnen og kaprifolien er også lige på nippet til at springe i blomst.
Snart er Stadsgraven, især langs vandet, hvid af tjørneblomster der mest af alt minder om blomsterporte og fyrværkeri.
Christianshavns vold siges at være en af de bedste steder at opleve dette smukke scenarie.
Hvidtjørnen er plantet i sin tid af militæret til at holde svenskerne ude men fungerer i dag som tæt beskyttende krat, samt et kæmpe fødekammer om vinteren i form af bær til fuglene.
Om kort tid kommer roserne til deres ret. I Christianias have er der gennem årene udplantet over 100 forskellige rosenarter ud over den naturlig voksende hunderose. De vil blomstre og dufte godt hele sommeren igennem. Det var i sin tid en gave, vi fik doneret af Rosenplanteskolen i Løve.
MEN LAD NU PLANTERNE STÅ TIL GAVN FOR ALLE, DYR SOM MENNESKER!
Det er fristende lige at plukke en dejlig buket og tage med hjem.
Det er ofte til stor ærgrelse og irritation for os beboere, der har udplantet dem, og for gartnergruppen der forvalter vores nænsomt, plejede vilde natur i øjemed for optimal biodiversitet.
Som eksempel har de forskellige sommerfugle og insekter forskellige vilde værtsplanter, som vi derfor bevidst giver plads til på området. Hvis vi bare fjerner ”ukrudtet”, mister vi også arter.
En stor fordel ved denne strategi i disse tider, hvor insekter og fugle har dårlige betingelser og forsvinder er, at det fungerer som en spredningskorridor til resten af byens små grønne pletter.
Desværre er en del af denne have nu truet af planerne om almennyttigt byggeri.
Kan vi stadig have en bilfri by?
Skal Christianias centrum forvandles til en stor byggeplads?
Kan vi nænsomt få presset byggeriet ind uden at ødelægge områdets specielle karakter?
Det kan kun fremtiden afsløre.
Kaninøen
De sidste tre år er der opstået en større skarvkoloni på Kaninøen, som langsomt vil skide en del af træerne ihjel.
I forvejen er en del af træerne på voldsiden og i kanten af øen væltet. Dette skyldes især den globale opvarmning, som giver skybrud og mere regn. Da voldkappen består af ler, bliver den blød så de træer, der ikke har så dybe rødder let vælter.
Skarven er rødlistet globalt, det vil sige at man ikke må jagte dem, med mindre der er en speciel grund. Da volden jo er fredet, er vi ved at undersøge om der kan gøres noget.
Selvom vi på Christiania altid har følt det som vores ansvar at passe på øen ved at holde den fri for skrald og mennesker, er det ejeren af området, der har ansvaret for at søge om dispensation til at gøre noget ved kolonien, i dette tilfælde kommunen.
Derfor har vi gjort opmærksom på problemet via Lokaludvalget.
I Danmark har vi mange skarver, fordi vi har så meget kyst, men globalt er det en truet rødlistet art.
Til sidst en lille solskinshistorie.
Hver forår ankommer den gråstrubede lappedykker for at yngle i Stadsgraven.
