Nu har vi passeret jævndøgn, dagene bliver hurtigt mørkere og koldere, snart går vi over til vintertid og vil trække os ind i vores varme stuer.
Det er tid til at give os selv lov til at sætte farten ned, ligesom naturen og kigge indad.
Træerne er stadigvæk grønne, så efterårets farver har vi endnu til gode.
Den næste måned vil de fugle ankomme, som plejer at overvintre i vores grønne områder som rødkælken med dens fine sang, mens især troldænder taffelænder og pibeænder vil lande og opholde sig i Stadsgraven vinteren over. En del andre fugle vil trække igennem området, eller opholde sig i kortere tid, hvile og tanke op, før de flyver videre.
Der er derfor i denne periode rig mulighed for specielle naturoplevelser i de grønne områder.
Der f.eks lige blevet set en hel flok ørne over kolonihaverne for et par dage siden, vi formoder det er fiskeørne, måske en familie, da de er i fremgang i Danmark, også lokalt.
Der har ikke været et pindsvin at få øje på, hverken på Christiania eller kolonihaverne ved Kløvermarken og omegn, siden rævens massive indtog for over 10 år siden, de har spist hver og en.
Det er vi mange, der er kede af, da vi ellers havde en stor sund bestand.
For et par uger siden lå der så et kæmpe pindsvin, der desværre var kørt ihjel, der hvor cykelmotorvejen støder ud på Kløvermarksvej ved idrætsanlægget, så nogle få pindsvin må det have lykkedes at overleve, måske en ny bestand har mulighed for at genetablere sig igen med tid, nu der ikke er så mange ræve mere, det ville være en stor natur berigelse for området.
Som nogle husker, invaderede ræven på ganske kort tid Christianshavn og især Christiania. Bestanden eksploderede i løbet af få år.
Invaderingen skete omkring byggeriet på Magreteholm og indtagelse af Refshaleøen, hvor de vel har kunnet leve i fred og ro.
De blev presset væk og har så opdaget, at der var et kæmpe fødegrundlag i vores grønne områder i form af fugle i rørskoven, pindsvin og hønsegårde.
Rævene fik atter skab for et par år siden, ligesom i 1990érne, de fleste døde en smertefuld død, så nu er der ikke så mange tilbage, og de der er, ser sunde ud.
Sådan forandre den fri natur sig konstant efter forholdene, nu er det så skarven der er rykket ind på Kaninøen.
Vi har fået nye gartnere, der laver et flot arbejde langs søen for tiden.
De har forvandlet en kæmpe kvasbunke fuld af skrald til et fint kvashegn til dyr og fugle samt et overskueligt havekompostsystem.
De forsætter nu med opgravning til ny beplantning langs cykelruten.
Christiania er et stort grønt område at vedligeholde og passe, især med den øgede trafik i form af cyklister, turister, kondiløbere og andre brugere af området. Stor ros til gartnerne.
I de sidste 10-15 år er Christianshavns befolkning vokset med over 50%, som alle bruger området flittigt til løb og andre aktiviteter. Dette slider meget på Christianias terræn, som Christianias gartnergruppe står for at vedligeholde.
Cykelruten som skulle være en såkaldt oplevelses cykelrute gennem Christiania er blevet decideret stressende og farlig, både for dyr og mennesker , især på nogle tidspunkter af døgnet. Folk kører






