Fakta om pindsvin

1 Føde: Pindsvin lever primært af insekter, orme, snegle, mus, frøer og slanger

2 Slangegift: Ligesom f.eks. mus og muldvarper er pindsvin til en vis grad immune overfor slangegift. Pindsvin kan dog stadig dø af et slangebid fra f.eks. en snog, idet de kun har mindre mængder antistof (proteinet ‘erinacin’)

3 Haveejere: Pindsvin er elskede af haveejere, fordi de æder mange af de ”skadedyr”, der besværliggør havearbejdet. Hvis man som haveejer gerne vil lokke pindsvin til sin have, kan man forsøge at udlægge hundefoder eller kattemad

4  Natdyr: Pindsvin er mest aktive om natten og i de tidlige morgentimer. De tilbringer normalt det meste af dagen i deres bo, som typisk findes under buske eller tæt buskads

5 Arter: Der findes 17 pindsvinearter, som er opdelt i 5 slægter. Alle pindsvinearter stammer oprindeligt fra Europa, Asien, Afrika og New Zealand (dvs. alle pindsvin i Amerika og Australien er indførte)

6 Ulovlige pindsvin: I flere nordamerikanske stater er det ulovligt at holde pindsvin som kæledyr, fordi de her betragtes som vilde dyr

7 Pindsvinelopper: Pindsvin har deres egne lopper; pindsvinelopper (Archaepsylla erinacei). Pindsvinelopper lever udelukkende på pindsvin og i pindsvinebo

8 Sanser: Pindsvin har nattesyn, men når de jager, bruger de primært deres lugtesans og hørelse

9 Pindsvin i parlamentet: I New Zealand forsøgte partiet ‘McGillicuddy Serious Party’ at få valgt et pindsvin ind i parlamentet. Dette var i kølvandet på at en ged var blevet valgt til et lokalvalg på øen Waiheke Island

10 Rovdyr: Pindsvinenes rovdyr inkluderer: grævlinger, ugler, krager, råger, ræve, mår, ildere, mink, oddere og hunde. Herudover kan også mus og rotter æde pindsvin, der er gået i vinterhi. Spyfluer kan desuden lægge æg på pindsvinene, som efter ca. 1 døgn udvikler sig til maddiker, der æder af det levende pindsvin

Fakta: Når pindsvin føler sig truede, ruller de sig sammen til en kugle, så deres sårbare mave beskyttes

Fakta om pindsvins pigge

• Antal: Et pindsvin har omkring 5.000-7.000 pigge. Hver pig falder ud efter ca. 1 år og erstattes af en ny fremvoksende pig

• Gift: Pindsvinepigge er ikke giftige og har heller ikke modhager

• Tryk: Hver pig er hul og fjederagtig, og kan rejses vha. pindsvinets muskler. I bunden af hver pig findes en lille kugle, der bøjes piggen og mindsker trykket mod pindsvinet ved impakt

• Forsvar: Når pindsvin føler sig truede eller bliver skræmte, ruller de sig sammen til en lille kugle, hvilket skjuler deres sårbare mave og omgiver dem med deres karakteristiske pigge

Om pindsvineunger

• Grislinger: Pindsvineunger kaldes også ”grislinger” eller ”stiklinger”

• Kuld: Et pindsvinekuld kan bestå af 1 – 11 unger (dog typisk 3 – 6), som forbliver hos moderen i 4 – 11 uger efter fødslen. Ved fødslen er ungerne blinde og nøgne. Efter ca. 1 døgn begynder hvide ”babypigge” at fremvokse og først efter ca. 6 uger får de ”voksenpigge”. Ungerne dier hos deres moder til de selv kan jage

• Trusler: Truslerne mod pindsvineungerne inkluderer bl.a. fremmede han-pindsvin, som kan finde på at æde deres unge artsfæller. I tilfælde hvor pindsvinemoderen forstyrres, kan hun også finde på at æde sine unger

• Fødsel: Pindsvineunger fødes typisk i starten af august efter 35 – 58 dages drægtighed. Kuld der fødes sent – i f.eks. september – overlever typisk ikke vinteren

Flere fakta om pindsvin

• Enlige dyr: Pindsvin er enlige dyr, der normalt kun slutter sig sammen i par, når de skal parre sig. Selve parringen kan være lang og støjende. Efter parringen er afsluttet, adskilles de. Han-pindsvinet deltager ikke opfostringen af pindsvineungerne

• Alder: Pindsvin har en forholdsvis lang levetid for deres størrelse. Større pindsvinearter lever typisk 4 – 7 år i naturen, mens mindre arter lever 2 – 4 år. De ældste dokumenterede pindsvin har levet i op til 16 år. I fangeskab kan pindsvinene leve i 8 – 10 pga. kontrolleret kost og fravær af rovdyr

Omgivelser: Pindsvin der lever i kolde klimaer, går i hi om vinteren. I varmere klimaer – som f.eks. ørkener – sover de igennem de varmeste og tørreste perioder i en tilstand, der minder meget om vinterhien. I mere tempererede klimaer forbliver de aktive hele året