Naturklummen (oktober 2018)

Nu har vi passeret jævndøgn og alt i naturen forbereder sig på vinterens komme.

Den Gråstrubede Lappedykker er for længst trukket ud til de åbne kyster, hvor de holder til hele vinteren. Nogle af Lille Lappedykker har stadig travlt med små unger i Ydre Stadsgrav, mens andre herfra er flyttet ind i indre Stadsgrav, hvor der er mere plads. De sidste Toppede Lappedykkere forbereder sig til også at trække ud til havet i nærmeste fremtid. Til gengæld er Rørhønen er kommet ud af sit skjul i rørskoven, som den har været forvist til hele sommeren på grund af de meget aggressive Blishøns.

Alt er under forvandling.

De første troldænder er ankommet for at overvintre, og snart følger Pibeænder, Taffelænder og andre bevingede gæster, der hviler ud og tanker op under deres træk. Der begynder også at dukke enkelte svaner op igen. Nogle er dem er gamle kendinge, der er tilbage i Stadsgraven. De fik i foråret taget deres æg af ræven, hvorfor de forsvandt til andre steder med masser af mad. Svanerne skifter også deres svingfjer i sommerperioden og har de ikke unger at passe på, kan de ligeså godt flytte til et sted, hvor livet er lidt nemmere. Men til gengæld kommer de tilbage allerede nu for igen at indtage territoriet ved deres redeplads, så de klar til næste års ynglesæson.

Vandkvaliteten er blevet betydeligt bedre de seneste to år. Det er et direkte resultat af, at kommunen har sat en bedre pumpe op og ændret rørføringen: Vandet er blevet klarere og man kan se bunden igen. Selv om vi har haft denne utrolig varme og tørre sommer, var der kun en kort krise med lidt fiskedød. Der blev hurtigt handlet fra Christianitternes side: De døde fisk blev samlet op og forvaltningen blev kontaktet, hvorefter indstrømningen af frisk vand blev sikret ved at rense nogle af indløbsrørene.

I den næste tid vil der trække mange småfugle igennem vores grønne korridor, så der er gode chancer for små ekstraordinære oplevelser, hvis man har øjne og øre åbne.

Hver vinter er meget forskellig. Det varierer, hvilke arter der overvintre her. Nogle år er her mange halemejser, andre år sjaggere, silkehaler, bogfinker eller stillitser ud over vores faste beboere. Snart falder bladene af træer og buske, og man kan man igen høre Søren spætte hakke lystigt i træerne i ”skoven”.