Lysforurening Naturklummen februar 2024

Lysforurening

Først en stor tak til folkene fra skibakken.
Sidste vinter fik Christianias Frie Naturforening sammen med 2 fra Lokaludvalgets miljøgruppe et møde i stand med 2 repræsentanter fra Skibakken, det fandt sted på Dyssebroen.
Emnet var den kraftige, skæmmende og blændende lysforurening som bagsiden af skibakken forårsager ud over Stadsgraven og Christianias grønne naturområde. Det er både generende for os mennesker, men det har også en negativ indflydelse på dyrelivet i området.
Det var et meget positivt møde, hvor de 2 repræsentanter selv var overrasket over lysstyrken og lovede at gå tilbage til de ansvarlige med problemet.
I sommer var vi så på et aftalt besøg, hvor vi prøvede at finde ud af, om der kunne gøres noget ved problemet. Også dette møde var meget positivt, og vi blev vist rundt, kom med nogle forslag og diskuterede, hvad der var af muligheder.
Til vores store overraskelse er lyset nu blevet reduceret væsentligt, hvilke vi er meget glade for. Derfor inviterede vi dem på en lille fejring i Det Grønne rum på Christiania, hvor vi blev enige om at fortsætte med den gode dialog fremover.

Det har til gengæld været op ad bakke med dialogen omkring den skarpe lysforurening fra kunstgræsfodboldbanerne på Kløvermarken, som blænder og generer især beboerne fra Haveforeningerne samt os på Christiania. Det skarpe lys er også forstyrrende for især fugle og flagermus i området.
Efter flere års forsøg fik vi i efteråret endelig hul igennem til 2 repræsentanter for Københavns kommunes Kultur- og fritidsforvaltning, distrikt S, som har ansvaret for fodboldbanerne. Vi var rundt i nærområdet for at se på de steder lyset generer mest.
På denne tur var der også folk med fra kolonihaverne, hvor det viser sig at de nærmeste haver er totalt badet i lys både inde i og uden for deres småhuse.
Vi kom med nogle forslag til at forbedre problemet så som at vende lamperne væk fra deres nærmeste omgivelser, eller sætte noget afskærmning på dem.
Vi undrer os i øvrigt over at lyset altid er tændt, selvom der ikke bliver spillet på banerne.
Vi blev enige om at holde kontakten, og nu er der efter flere henvendelser, sidst fra Lokaludvalget endelig kommet svar fra dem i skrivende stund.
De har nu justeret lamperne og sænket lysstyrken.
Svar angående at lyset er tændt, når der ikke spilles er, at automatikken bliver manuelt overrulet af personer med adgang/ personer som tvinger sig adgang til relæet. Det er muligt manuelt med en trykknap at aktivere lyset, som så først slukkes efter 2 timer eller ind til kl. 23. Hvis det sættes ned til en time, risikerer det at slukke under en kamp.
Tak for foreløbige indsats og længe ventet svar fra den ansvarlige bydelsleder fra Amager Øst; men vi må desværre konstatere at indsatsen ikke har givet et fyldestgørende resultat, hvorfor vi må fortsætte med at arbejde med problematikken omkring det kraftige lyshav fra kunststofbanerne på Kløvermarken. Vi ønsker et resultat lignende den belysning der er på boldbanerne bag Hal C på Holmen.

Siden sidste klumme i december, hvor jeg skrev om de mærkbare klimaforandringer, vi oplever i disse år, har der været både stormflod 2 gange samt ekstraordinært meget regn efterfulgt af en iskold vintermåned i årets start. Bydelen har været frosset til is, og isen ligger stadig over
Stadsgraven. Svaner, blishøns samt vores faste vintergæster (troldænder og taffelænder har måtte forlade området. De grønbenede rørhøns er flyttet op i træerne i sikkerhed for ræve og katte. Fiskehejrerne sidder på læsiden på Kaninøen og venter på bedre tider.
Nu da det har er tøet i nogle dage, er der kommet lidt isfrit vand i kanterne, derfor har man kunnet se svaner skøjte rundt på isen, indtil de har fundet et smeltehul, hvor de kan opholde sig og markere at det er deres territorie.

Det kan nogle gange gå hårdt for sig, når foråret nærmer sig, og svanerne kæmper om, hvem der skal bygge rede hvor. De sidste år har ræven taget alle svanernes æg i rørskoven nord for Dyssebroen og det ender så med at de forlader Stadsgraven resten af sommeren for at vende tilbage om efteråret for at markere at det er deres område. Svaner skifter deres svingfjer i omkring en måned hver sommer, hvor de ikke kan flyve og er meget sårbare. Dem der ikke har unger, samler sig som regel i store flokke, de lokale omkring Saltholm, for at vende tilbage om efteråret for at prøve igen til foråret.
Selv om vi har bygget en del svanetømmerflåder foretrækker de at bygge i rørene, men til gengæld bruger både svaner og alle de andre fugle dem flittigt hele året rundt. Der bliver arbejdet på at lave flere fugleflåder syd for Torvegade i samarbejde med Lokaludvalgets miljøgruppe og kommunen.

Sidste sommer var der 2 par der fik unger nord for Torvegade. Begge par havde reder på Kaninøen. Det ene par mistede deres unger i løbet af forsommeren, mens det andet par fik 4 unger og flyttede nord for Dyssebroen hvor der var godt med plads. Men da sommeren var ovre kom dem der havde forladt Stadsgraven efter mislykkedes yngel tilbage, og der opstod en masse spændinger.

En af ungerne forvildede sig tilbage, hvor de plejede at holde til i kampenes hede og gemte sig bag nogle huse, mens de gamle svaner jagtede den. Jeg hjalp ungen ved at holde de voksne svaner væk, så den kunne slippe væk i tusmørket, men de jagtede den stakkels unge ud i natten. Da isen begyndte at smelte i kanten, kom den tilbage med sim mor for at sige tak.

Nogle gange er det hårdt at se på at naturen går sin gang, som når mågerne går efter unger i forsommeren, eller ræven spiser en svaneunge, der bliver jagtet på land og ikke kan finde ud af at flyve væk, men der er absolut også mange gode oplevelser.

Læs mere: www.christianias-frie-natur.dk