Nu er de første gæslinger  på banen, og følger flittigt med forældrene ud i den store verden. Ligesom sidste år er der ankommet en stor flok gæs der ruger på Kaninøen, som noget forholdsvis nyt.

Svaner, ænder, blishøns, rørhøns lappedykkere ligger på reder, og snart er der masser liv i den nu rene rørsump.

Skoven er ved at springe ud og dagene bliver nu længere og varmere.

Tudser og frøer er også kommet ud af deres hi, og springer frejdigt rundt.

Det er nu om foråret, man kan være heldig at observere flagermus. Christianshavns voldanlæg er omgivet af vand, små næringsrige vandhuller, voldgrave, sivskove, kanaler,  havvand og forholdsvis forskelligartet løvtræsbevoksning. Alt sammen gunstige forhold for insekter.

Ligeledes er her spækket med huller, hulrum og sprækker, i huse og gamle træer, samt bunkers i fæstningsanlægget, som er vigtige opholdssteder for visse flagermusarter på forskellige tider af året.

Som det ses på billedet af flagermusen siddende, eller halvt hængende,  på ydervæggen af en skurvogn på Christiania, er der også andre som er vågnet op til foråret. Måske lidt for tidligt.  Flagermusen går som bekendt i dvale om vinteren, hvor her tæres på fedtreserverne. Når foråret så kommer, er det vigtigt, at der er insekter til rådighed. Det varme forår har givetvis vækket flagermusen, men pga. de lave nattetemperaturer, er der ikke så mange insekter endnu, så derfor kan flagermusen gå i det der hedder semidvale og gennedsætter kropstemperaturen for herved  at spare på energien. Det er ellers helt almindeligt, at en flagermus kan vågne flere gange i løbet af vinterdvalen, bl.a. for at parre sig. Hver gang den vågner tæres der på energien, så der er begrænsninger for, hvor mange gange den kan vågne uden at miste så meget energi, at den ikke overlever. Finder man en flagermus i vinterdvale, er det derfor vigtigt ikke at forstyrre den, med mindre den ligger på jorden eller et andet sted, hvor den kan komme til skade. I det tilfælde kan man forsigtig flytte den til et udhulet træ eller sprække og håbe på den overlever. Dog skal siges at det er vigtigt  at tage handsker på hvis flagermusen skulle komme til at bide en. Flagermusen, som ses på billedet, lod vi være. Den blev “hængende” i samme stilling i tre dage og så var den væk. Vi må håbe den fandt et bedre sted at hænge ud og at den overlever.

Flagermusen er et truet dyr og derfor er den i Danmark total fredet. Heldigvis er der en del steder på voldanlægget, at gamle hule træer får lov at stå, så længe de ikke er til fare for forbipasserende. Dette er med til at at hjælpe på artens udbredelse og på at bevare en spændende artrig og underfundig natur.

Christiania arbejder på at bevare og udvikle artsmangfoldigheden på området.

Anderledes ser det ud på Kommunens arealer, der bliver de gamle træer alt for ofte fældet uden omtanke på naturen i byen, f.eks. omkring Magrete bassinet denne vinter.

Man kan i øvrigt sætte dertil indrettede kasser op til flagermusene.

I Danmark har vi 17 forskelige flagermusearter. Selv om de er ret vanskelige at artsbestemme, kunne man godt gætte på at det er en Brunflagermu, der ses på billedet, pga. dens rustbrune pels og sortbrune flyvehud og snude samt sortbrune korte brede afrundede ører.

Mvh.

Foreningen til Bevarelse og Udvikling af Christianias Frie Natur