Søgruppen fra Christianias Frie Natur har i flere år holdt øje med Christianias vandområder

Nu hvor den hede sommer er overstået, kan vi ånde lettet op for denne gang. Lange varmeperioder med østenvind, samt manglende vedligeholdelse af, ventiler og rør, har tidligere medført iltsvind, botulisme og omfattende dødelighed blandt fisk og fugle i både Ydre og Indre Stadsgrav. Iltsvind ved bunden har der også været i år, men skaderne har indtil videre heldigvis været til at overse. Men det viser, at forholdene fortsat ikke er for gode i dette brakke lavvandede område med et alt for ringe vandgennemstrømning. Blandt andet derfor var vi den 20. august endnu engang til møde med kommunen for at diskutere, hvad der kan der gøres.

Der er tre forskellige problemer man må holde rede på for at forstå situationen:

1.For det første er der spørgsmålet om den daglige vandfornyelse/vandgennemstrømning. En vis fornyelse skal der til for at holde iltindhold oppe og temperatur og næringsstofindhold nede. Den daglige vandfornyelse sker som følge af vandstandsændringer i havnen. Når vandstanden i havnen er høj strømmer vand ind i syd-enden af Indre Stadsgrav og ved lavvande løber det ud i nordenden af Stadsgraven.  Det sker automatisk ved hjælp af ventiler i de rør der forbinder Indre Stadsgrav med havnen. I Ydre Stadsgrav sker det ved aktiv udpumpning i nordenden til den nordlige del af Indre Stadsgravgrav. Dette vand er til tider møgbeskidt og fyldt med alger, som ofte løber tilbage imod Ravelinen med kraftig algeopblomstning I Indre Stadsgrav til følge. Kommunens målinger viser, at det især er i Ydre Stadsgrav at der er problemer med næringssalte. Derudover er der tidvis fundet højt indhold af colibakterier, hvilket kan tyde på, at der finder udledning af toiletvand sted. Toiletvandet kommer dog ikke fra Christiania, da har lavet ordentligt kloakering.

2. For det andet er der spørgsmålet om den igangværende planlægning for håndtering af skybrudsvand. Her indgår to delproblemer. Værst er det, hvis skybruddet fører til, at kloaksystemet løber over, så der ledes urenset spildevand direkte ud i Stadsgravene. Det giver sundhedsmæssige problemer og bidrager også til vandets over-ernæring. Et mindre dog også væsentligt problem er det, hvis der ledes vand fra vejbanen med dets indhold af olierester, bremsestøv og udstødningspartikler. Sundhedsproblemerne er her til at overse, men det betyder ophobning af miljøfremmede stoffer til skade for dyre- og plantelivet i vandet. Ved skybrud er det planen at lede vand fra et større opland ud i Stadsgravene.  Vandstandsstigningen er dog foreløbigt beregnet som ringe i forhold til de op til tyve centimeter regn, der under et skybrud vil falde direkte på vandfladen. 

3. For det tredje er der problemet med højvande, som forplanter sig ind gennem havneløbet og videre ind. Det kan give oversvømmelser, som vi så det for et år siden, hvor ænderne svømmede rundt på Refshalevej udfor Blå Karamel. Umiddelbart er højvande i havnen dog ikke et problem for Stadsgraven, fordi den er beskyttet af sine sluser. Men varer højvandet eller lavvande længe ved, kan det give problemer vandfornyelsen i Stadsgraven.

Hvad kan der gøres?

Kommunen overvejer forskellige tiltag:

Den daglige vandudskiftning skal gerne forbedres. Pumpen, der fjerner vandet fra den nordlige ende af Ydre Stadsgrav har ofte været tilstopper med plastikposer, planterester mm. Renholdelsen er blevet bedre men næppe nok. Derfor overvejer man nu to muligheder. 1. Den ene (og dyreste) er at ophøre med at pumpe vandet fra Ydre Stadsgrav ud i Indre Stadsgrav. men i stedet lede vandet fra Ydere Stadsgrav  (evt. med en kraftigere pumpe) via en trykledning, der føres helt ud på ydersiden af Margretheholm. Dette ville absolut være den bedste løsning, da det beskidte vand føres helt ud af Stadsgraven, og nyt frisk vand kan strømme til.  2. Den anden mulighed, der overvejes, er at tillade en højere vandstand i Stadsgravene.  Hidtil har den været holdt, så den højst har ligget 16 cm. over havneniveau. Hvis den øges til maksimamlt 40 cm, får man et større volumen, bedre mulighed for at øge vandskiftet og dermed “skylle” flere næringsstoffer ud. Problemet med dette er at Kolonihavernes græsplæner kan blive oversvømmet. Der skal dog laves en række beregninger for at vurdere effekten heraf.

Problemet med tilledning af skybrudsvand til Stadsgraven ser det ud til, at kommunen stort set vil løse ved at føre vandet andre steder hen. Dvs. syd eller nord for der hvor havnen er forbunden med Stadsgraven. Og den begrænsede mængde skybrudsvand, der vil kunne samle sig i området omkring Amagerbrogade, vil man kunne separere således, at kun det mindre skadelige vand fra fortove, husfacader og tegltage bliver ledt til Stadsgraven, medens det fra kørebanen og zinktage føres til renseanlæg.

Problemet med højvande vil ad åre blive søgt imødegået gennem en samlet løsning for hele Københavns havn. Sandsynligvis vil der blive etableret sluser ved havneindløbet og bygget diger på strategiske steder. Effekterne af klimaforandringen er i øvrigt kolossale og globale men ikke noget specielt for Christianiaområdet. De er derfor ikke noget som vores lille Søgruppe har tænkt sig at bakse med.