Inde på staden ånder alt fred i disse nedluknings tider. Med næsten tomme gader er stilheden en hel velsignelse for os som bor her. Ingen horder af turister, ingen flylarm og kun minimal trafik støj fra byen – for ikke at tale om fraværet af stressende cyklister, der suser ad cykelruten gennem Christianias hjerte.

Christiania har desuden aldrig været renere i de grønne områder, hvilke viser hvor meget vores gæster plejer at svine til med efterladt affald til lands og til vands på daglig basis.

Selv de generende skarpe lysprojektører fra Kløvermarkens fodbolds baner er slukkede. Så nu ses kun de dæmpede lys fra folks vinduer i natten – og byen er helt stille. Det er lige som i gamle dage, som man måske kunne ønske sig, det var altid. Men vi må i det mindste huske at nyde det, så længe det varer!

Jeg har hørt en beskrive disse dage på denne smukke og klare måde: Dagene føles uendelige lange og tidløse, ligesom dengang i barndommen, da solen altid skinnede og tiden forsvandt.

Skoven er nu næsten sprunget ud. Fuglene har bygget deres reder, og det er æglægningstid. Men de har det svært. Rævene smæsker sig som sædvanligt på denne årstid i svane æg og andre delikatesser fra rørskoven. De stakkels svaner svømmer opgivende rundt, prøver et nyt sted og må sikkert endnu engang at acceptere naturens gang. Det er nu 4 år i træk, der er udsigt til, at rævene rydder stort set alle reder.

På det ellers sikre svaneterritorie på Kaninøen er det to år siden, der sidst kom et kuld på vingerne. Men her problemet dog et andet. Parret var på plads og rugede på anden uge. Men ligesom sidste år er der pludseligt dukket en flok svaner på ca. 25 fugle op. De kippes så meget, at freden helt er ødelagt. Vi undrer os over, hvor de mange svaner kommer fra.

På facebooksiden ”Os fra Christianshavn” har der været en dialog med bekymring over et svanepar, der byggede rede tæt op ad stien ved Langebro enden af Stadsgraven. Hannen havde skræmt nogle folk. Vi var derfor nogle, der tog ud og satte en lille hegn op langs stien – pæle, net og siv. Svanen hyggede sig på reden, mens arbejdet forgik og så ud til at nyde selskabet. Alle syntes, at det var en god ide. Men to dage senere flyttede svaneparret og lavede en ny rede et par hundrede meter længere imod nord – og igen lige op ad stien. Nu får de lov, at gøre som de vil. Ræven har sikkert været på spil, hvorfor de er flyttet. Men jeg vil æde min gamle hat på, at ræven nok også tager æggene i den nye rede.

Vi har i nogle år prøvet at få kommunen til at lave nogle tømmerflåder til svanerne, der vil give dem et rævesikkert sted til reden. Men det er åbenbart for besværligt for dem. På Christiania har vi selv lavet en fin tømmerflåde for at vise, at det nytter noget. Det lokale svanepar har straks taget tømmerflåden i brug. Vi kom lidt sent i gang pga. Corona-situationen og tror, at ræven har nok spist de æg, de havde lagt på den anden side i rørskoven. Men i skrivende stund er parret flyttet op på tømmerflåden, hvor de nu bygger rede. Vi håber, det bliver til noget.

Sidste år hjalp vi et andet svanepar på en tømmerflåde under den nye cykelbro ved Papirøen, de havde på daværende tidspunkt allerede lagt et æg på de bare planker, vi gav med en vognfuld tagrør, som faldt i god jord og de byggede en dejlig rede,. De fik et kuld på 6 svaneunger til stor begejstring for de forbipasserende. Der blev også sat nogle brædder på så de små kunne komme op på den igen.

Vi bør give de smukke fugle nogle gode rede forhold til gavn og glæde for dem og os mennesker.

Man kan læse mere og det forløb på vores hjemmeside under publikationer.

Det ekstra ordinære solrige forår, har trukket massere mennesker udenfor. Desværre er der nogle, der ikke respekterer, at Christiania holder lukket også i de grønne områder. Det er særligt generende, at en del folk stadig løber på de meget smalle stier langs Stadsgraven. De tonser bar lige forbi de gående, der hverken kan vige op ad volden eller træde ud i vandet for at undgå smitte risikoen. Der er ganske simpelt ikke plads til den aktivitet i øjeblikket på de snævre stier.

Det bliver nu spændende at se hvad denne sommer byder på. Tak for nu.