Så sprang skoven pludselig ud i et stort overflødighedshorn.

Gøgen kukker lystigt, skoven er fuld af fuglesang og vejret er fantastisk.

Hvidtjørn, syren, hyldeblomst, og kaprifolien blomstrer alle på en gang, hvilket er en sjældenhed. Ud over de blomstrende træer og buske står den vilde gulerod som et smukt hvidt blomstertæppe i store områder og spreder sin ikke for populære duft, der minder om kattepis.

Denne tid er den smukkeste på Christiania.

Vi vil i denne klumme sætte fokus på planterigets historie på Volden, der er meget andet end synet og duften af de ny udsprungne blomster og træer.

Så godt som alle de træsorter der vokser her er i sin tid plantet af militæret som nytte træer, nogle få arter er siden indført at os beboere.

Vi har desuden fået fortalt, at de store solitærtræer blev plantet i sin tid, så man kunne fælde dem , smøre dem ind i baj og antænde dem og dermed lave en ild-mur i tilfælde af invasion.

Så en del af træerne er decideret plantet som forsvar imod fjenden.

Træ var et uundværligt materiale i gamle dage. Her vil vi fortælle lidt om de forskellige træsorters anvendelse.

Tjørnen som er den mest dominerende blev først og fremmest plantet som tornehæk, så fjenden (svenskerne) ikke kunne komme igennem. Den har desuden været anvendt til redskaber, drejearbejder og har været brugt som hjertemedicin.

Elmetræ er stærkt og meget holdbart, når det bliver holdt tørt. Under vand er det næsten uforgængeligt. Elm kan dampbøjes og stukkes.

Elmen blev brugt til møbler, træsko, gulve, skibskøle, klokkeophæng, vognhjul, hestekrybber og en lang række andre ting, der krævede stærkt træ.

Man lavede desuden tovværk af barken, og man kunne bruge den tørrede og pulveriserede inderbark som mel.

Asketræ er meget stærkt, elastisk og sejt, og nemt at bearbejde, dampbøje og stukke. Det er siden oldtiden brugt til skafter, redskaber, til vogne, stiger, spyd og buer.

De første flyvemaskiner blev bygget af asketræ, da træet var sejt og stærkt.

Ahorntræ er hårdt, tungt og stærkt. Man brugte det til møbler, gulve, køkkenredskaber, træsko, skulpturer.

Ahorn er let at bearbejde og har et ret lille svind, derfor blev det især brugt til ting, der ikke måtte give sig, så som musikinstrumenter som violiner, klaverer og fagotter.

Rønnetræ er stærkt og hårdt. I gamle dage brugte man det til tænderne i tandhjul i de gamle vindmøller fordi det var hårdt og kunne tåle slid. Det blev også brugt til trædrejning.

Bærrene brugte man til gele.

Kastanjen blev først indført i Danmark i 1721. Den blev anvendt til sæbe og vaskemidler, da den indeholder saponiner, samt til foder. Under anden verdenskrig brugte man den til erstatning for kokosmel og lavede marcipan af den på marcipanfabrikkerne.

Frugttræer, bærbuske og hyld var til deres daglige husholdning.

Volden har i en periode i fredstid være lejet ud i stykker til Københavnere, som kunne dyrke frugt og bær og andet grønt.

Da vi i sin tid indtog Christiania, havde forsvaret gennem tiderne plantet en del sjældne træer på området, men desværre er de fleste fældet af uvidende beboere ad åre.

Vi har tænkt os at forske lidt mere i dette spændende emne.

I dag er Christianias nænsomt plejede grønne område et stort frirum for især fuglelivet, men også for pindsvin, ræv, tudser, salamander, insekter og mennesker.

Da dette er det sidste nummer før sommerferien, vil vi gøre opmærksom på at Kulturforeningen, da Christiania for et par år siden havde modtaget 500 stk. duftende buskroser fra Rosenplanteskolen i Løve, fik dem uddelt til christianitter, 3 stk. til hver, mod at man lovede at plante dem på offentligt tilgængelige arealer. I forvejen var der en del roser fra militærets tid rundt om, især Rosa alba ’Maxima’, foruden flere arter vilde roser, så der er masser af dufte og spændende ting at gå på opdagelse i i Christianias natur.

Rigtig god sommer fra Christianias frie natur.