Stormflods sikring

Hej Christianshavnere.

Det sidste halvandet års tid er der fra Christianias side blevet arbejdet på at stormflodssikre Christiania (CA OOO) og ”omegn”, fordi CAOOO har en kyststrækning på 1.8 km der grænser direkte op til ”Verdenshavene” ved Refshalevej, hvor vandstanden jo som bekendt er stærkt stigende pga. drivhusefekten og de smeltende Poler mv.  Ikke bare er området beliggende blot én til havlanden meter over havets middelvandstand, men hovedporten til, at vandmasserne i tilfælde af en stormflod på f.eks 1,70 meter over daglig vande, ad denne vej kan oversvømme Quintus Lynette i Nord ved Minebådsgraven, Noma, størstedelen af CA, herunder de sårbare ferskvandsmoser ved Blå Karamel og Bjørnekloen, Vennelyst m.fl (Kolonihaverne) Kløvermarken, Ravelinen, videre over Torvegade til Christianshavn Øst, Christianshavns Voldgrav, området omkring Christmas Møllers plads og Den Norske Kirke, (F.eks 5 cm højere end Stormen Bodil Dec. 2013) Ja så er der serveret frisk fisk til døren og velkommen til Naturklummen.

Christianias stormflodsgruppe består af repræsentanter fra CA tekniske Forvaltning, Byggekontoret, CA Sekretariatet, der bindeled mellem CA og de offentlige myndigheder, Stat. Kommune, CA Fonden m.fl og Christianias Frie Natur, som har fingeren på pulsen med gaverne i vores store dejlige naturområde, flora fauna og fænomener til lands, til vands såvel som i luften.

Yderligere er der repræsentanter fra hver af de områder, som er mest truet i tilfælde af en stormflod, og som kan rykke ud med opsætning af vand-vægge, udlægning af sandsække, vandpumper mm, ved indgangene og særligt sårbare steder.

PROBLEMATIKKEN OVERORDNET SET;

Allerede i september 2019 holdt vi (CAOOO Stormflodsgr.)  et møde med Teknik og Miljø fra Københavns Kommune, hvor vi fremlagde vore tanker om at lave en mindre stormflodssikring i skellet mellem CA og Refshalevej, suppleret med en kontraventil i ”løbet” under Krudtløbsvej. Til mødet var flere underafdelinger repræsenteret, bl.a. også Lynetteholm projektet, som vi der fik kenskab til for første gang.  Der var general velvilje over for vores idèer, også fordi man oplyste os om at de store forkromede løsninger for stormflodssikring af hele København nord som syd, lå 10 til 25 år ude i fremtiden.

Cowi har lavet en cost bennefit analyse (2017) af hele stormflodsproblematikken som helhed, hvor de peger på, at det godt kan betale sig at lave nogle mindre anlæg, indtil de store og tids og kapitalkrævende helhedsløsninger kan stå færdige.

”GRIB I EGEN BARM”

Vores egen lille Stormflodsløsning for CA og omegn kalder vi, ”Grib i egen Barm”. Men den er mildt sagt Pisse besværlig. Træer skal fældes, hegn og havelåger skal ryddes, nye små volde skal etableres på fredede arealer, beboerne og myndigheder skal inddrages i mindste detalje mv. på en 1,8 km lang strækning.

GAVEN FRA HIMLEN: ”KOMBILØSNINGEN”

Et års tid senere, efteråret 2020, begyndte der at dukke landmålere og repræsentanter fra forskellige styrelser op på Refshalevej. Vi ved ikke for hvilken gang, skulle Refshalevej måske renoveres og beriges med en Cykel/Gangsti, så børn og forældre fra Grædemuren, Magreteholmen, husbåde og beboere ved Lynette Quintus ku´ få en tryg og sikker skolevej til Christianshavns skole og Børnebyen på Trekantgrunden.

Dejligt tænkte vi. Så kan Kystsikringen laves på ydersiden af Refshalevej ud mod Erdtkhel og Laboratoriegraven. Enkelt og uden CAOO fnidder! Ret hurtigt, i starten af December, fik vi sat et udendørs møde (Corona) i stand med gruppen (Landskabsarkitekter, vej ingenører og projektledere) fra Københavns Kommune, som skulle stå for forundersøgelserne til renoveringsarbejdet. De lyttede og var genneralt positive overfor idéen om en kombineret cykelsti og stormflodssikring, men som de sagde: ”Vi laver cykelstier og taler ikke så meget med Stormflodsafdelingen”.

Renoveringen af Refshalevej kom i digital borgerhøring i januar, februar måned 2021, hvor mange borgere fra hele Christianshavn deltog. Her kom Asbjørn fra Christianshavns Lokakaludvalg også med et forslag om at kombinere Cykelstien med et Kystværn, der kan holde de stigende vandmasser ude af området, ud fra erfaringerne fra stormen Bodil hvor hele Refshalevej og dele af Prinsessegade og CAOOO syd stod under vand. For hvad hjælper det bruge at et mange cifret millionbeløb på at lave en flot nyrenoveret vej, hvis den alligevel står under vand om føje år.

Forslaget er nu sparket til hjørne og vil blive taget op internt i Kbh`s Komm. til efteråret. Og vi skal nok være oppe på beatet og bringe sagen på bane når tiden kommer!

LØSNING 3. DE STORE SLUSEPORTE/VANDSKODDER.

Sidst er der løsningen som dækker hele Christianshavn, Christiania og omegn fra nord til syd, øst til vest. Meget enkelt, men også noget krævende, at sætte store sluseporte/vandskodder i indløbene mellem yderhavnen og Inderhavnen, som lukker i når havstigningen i tilfælde af stormflod, er f.eks 1,50 meter over daglig vande. Nærmere bestemt placeres portene i indløbene til Christianshavns Kanal ved Appelbys Plads, Gammel Dok og Cykelbroen/Papirøen. Desuden i Snedkergraven, Maskingraven og indløbet ved Sixtus, som herved forhindrer havvandet i at trænge ind i Erdtkhel, Laboratorie og Minebådsgraven.                    Suppleret med forhøjede bolværker ud mod yderhavnen, vil alt ånde fred på hele Christianshavn, Holmen,  Christiania, Kolonihaverne mm. endnu nogle årtier.

Måske ku der blive lavet en stor sluseport ved Trekroner; så vi helt kan undvære Lynetteholmen og derved bevare den rige undervandsnatur ved Kongedybet.

Og i øvrigt, springer ask ud før eg, bliver sommeren bleg. Men eg før ask går sommeren i vask! De plejer at springe ud nogenlunde samtidigt; men i dette kolde forår, sprang egen desværre ud længe før asken.

Med sommerlig hilsen Jørgen Bjødstrup, Christianias Frie Natur.