Ved parktræffet på volden den 2. august d.å. gjorde jeg som bruger af området mundtligt gældende , at kommunens praksis mht. regulering af fodring af vandfugle i bør revideres.

Efter i mere end 50 år at have arbejdet med naturforvaltning, har jeg interesseret mig for værdien af menneskers møde med naturen. Af indlysende grunde er den slags møder begrænsede i bylandskabet, men dog eksisterende bl.a. i byens parker, og oplevelsens værdi er afhængig af, om den indgår i en aktiv evt. stoflig interaktion.

Nu har jeg de seneste fire år én gang om ugen hentet mit yngste barnebarn i hans institution i Prinsessegade og fulgt ham til sit hjem på Amagerbrogade. På denne fodtur ad den stærkt trafikerede Torvegade passerer vi lige efter Ravelinen og før Christmas Møllers Plads, det lille åndehul hvor Stadsgraven danner en lavvandet vig. Indsigtsfuldt har kommunen her opstillet bænke, affaldskurve og endog en drikkevandshane. Kvaliteten ved lokaliteten øges yderligere ved, at man her på nært hold mødes af et rigt fugleliv til tider bestående af helt op imod en snes arter af vandfugle og spurvefugle.

Helt i top bliver intensiteten i dette naturmøde, hvis bedstefar og barnebarn har brød med til ænderne. – En intens naturoplevelse med væsentlige pædagogiske og sociale sidegevinster.

Men, men, men….her stoppes vi af et kommunalt skilt med teksten:”Stop med at fodre fugle i området. Brødet tiltrækker rotter.” – Opstillingen af det skilt vil jeg foreslå genovervejet. Nok kan rotter være et problem. Men er det her stort nok til at lukke et sådant ‘hot spot’ for naturoplevelse og formidling?

Det væsentligste argument, der berettiger det, er, at der af og til kommer folk med hele sække af gammelt brød. Det kan jeg godt se kan være et problem. Men så er det det, der skal stå på skiltet, altså at det ikke må efterlades mængder af brød på bredden. 

Hvorimod kommunen bør være interesseret i at borgerne inkl. bedsteforældre med deres børnebørn får gode konkrete naturoplevelser i byens parker.

Det generer også min proportionalitetssans, at man forbyder børn og gamle at fodre ænder. Når det kun 10 meter mod syd er tilladt i røg og larm at køre med tung, intens 4-sporet motortrafik.

Under parktræffet blev der, som det ofte sker, når emnet er på banen, henvist til at fodringen også forurener vandet og endog skal kunne skade fuglene. Disse indvendinger er for mig at se også udtryk for proportionsforvrængning. Hvad betyder brødet i sammenligning med, hvad der i øvrigt tilføres Stadsgraven af næringsstoffer fra havnen og med luften, og med hvor hurtigt vandet på stedet udskiftes?

Jeg har her konsulteret ornitologen Pelle Andersen-Harrild, der kender Christianshavns Vold godt, og som for nogle år siden i en lignende sag, udarbejdede et responsum om emnet fuglefodring og forurening til Albertslund Kommune. Hans konklusion er, at fodring i behersket omfang ikke er noget problem hverken for vandet eller (snarere tværtimod) for fuglene.

På denne baggrund vil jeg foreslå, at det omtalte skilt (og påbudet i øvrigt) fjernes. Eller at det i det mindste erstattes, med et i stil med det jeg for tre år siden så i Ryvangens naturpark, da dens udviklingsplan var til revision. Der stod:

“Velkommen til det fri! Du kan frit bruge parken – husk at vise respekt for stedet og andre besøgende. – Fugle må kun fodres på land og brød må ikke efterlades”

Det vil formentlig kunne have en samlet set større effekt og give de besøgende en langt bedre/større naturoplevelse.

Med venlig hilsen

Peder Agger