I sidste Naturklumme fortalte vi lidt om Svaneparret som bor i Christianshavns kanal/Trangraven og laboratoriegraven. I folkemunde kaldes hannen for ”Havnefogden”, og for nogle år siden blev hans livshistorie beskrevet i en artikel i Christianshavneren med overskriften ”Svanen Kongo” – til stor glæde for alle der det år fulgte parret, der byggede deres rede på en tømmerflåde i Christianshavns kanal. På helt tæt hold kunne alle se svanerne bygge rede, vende æg, se æggene klække og de små unger komme til verden, til stor begejstring for børn og voksne.
Efter brobyggerierne over kanalerne startede for 2 år siden, har svaneparret været yderst presset. Sidste år byggede de en rede af skrald ved den nye Hal C, men der er der nu lagt en rampe til kajakker. I år har de valgt at lægge sig ved Refshalevej nr. 6, hvor de først prøvede at bygge rede af rådne siv, gamle tasker, plastikposer og andet skrald de fandt i vandet, ”Havnefogdeden” lå og så helt opgivende ud da reden ikke var stor nok, med en plastiksæk over sig som et tæppe. Nogen havde kørt en Nettovogn lige ned ved siden af reden med byggeaffald, et noget deprimerende syn.
En venlig sjæl har hjulpet svanerne lidt med at rydde op, lave et beskyttende hegn og doneret et par vognfulde siv, som de straks fik bygget en stor flot ren rede af, og hvor der nu ligger et kuld æg.
Når svanerne har bygget rede lægger hunnen et æg hver eller hver anden dag. Hannen passer på æg og rede, mens hunnen har travlt med at spise, for at kunne producerer æggene. Når alle æg er lagt, ruger hunnen i ca. 35 dage på fastende hjerte til æggene klækkes.
Forbipasserende stopper konstant op og beundrer svanernes arbejde med reden på tætteste hold. Det er en gave, at man i byen kan komme så tæt på store, vilde fugle. At man på tæt hold kan følge fra reden bliver bygget til æggene klækkes er noget vi burde værne om.
Men for svanerne er problemet nu, at deres territorium er blevet te del af kajak roernes. ”Den blå rute”. Trangraven/Laboratoriegraven er ekstrem smal og oven i købet er der i øjeblikket her midt i yngletiden lagt en stor platform i forbindelse med brobyggeri til ”Supercykelstien”. Det er en stor stress faktor for vores lokale svanepar – som det gør ondt at se på.
Desværre vender kommunen og byplanlæggerne til stadighed det døve øre til.
Vi har gennem flere år deltaget så godt som alle møder om ”Den Blå rute” og forklaret, at når man lægger en kajakrute gennem Inderhavnen vil der altid opstå problemer: Ruten går lige igennem 4 svaneterritorier, og det vil med sikkerhed skabe farlige og unødvendige episoder, for både for svaner og kajakroere.
Kajakkerne stresser svanerne, som jo bare prøver at beskytte deres rede og unger. Men kajakkerne spolerer også fornøjelse for alle andre, der nyder at følge svanernes yngleadfærd i fred og harmoni. Det er med harme og afmagt, at vi andre må se på de egoistiske kajakroere og frustrerede svaner.
Da jeg en dag kørte ad Refshalevej til Holmen, var svanerne i fuld gang med at bygge reden. Det glædede mig, men freden varede kort. Da jeg kom tilbage, var der 6 kajakker, der fylde hele den smalle kanal og svanerne var jaget væk. Sejlerne kunne have holdt sig på den modsatte side af svanereden. Da jeg påpegede det var reaktionen: ”Kommunen har jo nu lavet ruten til os, så må alt andet bare vige. Er du utilfreds kan du jo bare klage til Rådhuset”.
Siden har de kajakker vi har set, sejlet langsomt og i passende afstand fra reden, og der har heldigvis ikke været så mange, så svanerne har haft lidt fred.

Der har altid været et svanepar i Christianshavns kanal, og når ”Havnefogden” og hustru en dag er borte, vil der komme et nyt par for det er et frit territorium, så problemet vil fortsætte.

Forslag til rimelig løsning af problemet:

  1. Lav en fast tømmerflåde det mest hensigtsmæssige sted, hvor svanerne fremover kan bygge deres rede i fred.
  2. Forbyd kajakroning i Trangraven/Laboratoriegraven fra 1. april til 15. juli, som i andre fuglebeskyttelsesområder.
  3. Lave retningslinjer for sejlads i Inderhavnen som tager hensyn til fuglelivet.

Fakta for en svane: Kajakker sejler hurtigt, er uforudsigelige og svære at se for fuglene før de er tæt på – det stresser og skaber utryghed. Kajakkerne bør holde sig ude i sejlrenden, hvor der er masser af plads, og de ikke er til gene for fuglelivet.