Naturklummens vanlige skribent er taget på ferie og har lånt spaltepladsen til undertegnede. Jeg håber ydmygt, at Christianshavnerens læsere vil tage til takke med mit bidrag.

Christianshavn og resten af Danmark er ved, at være igang igen efter coronanedlukningen. For mange blev det en øjenåbner for hvor travlt og stresset mange af os lever til daglig. Nedlukningen blev et pusterum med plads til børn, læsning, kreativitet og nærvær. For de der havde det sådan har genoptagelsen af hverdagen måske næsten kunnet føles overvældende.

For andre blev nedlukningen en stresset omgang, hvor der blev kæmpet for, at holde skindet på næsen.

Om du hører til den ene eller den anden gruppe, så er der trøst og støtte at hente.

For her på Havnen er vi alle så heldige, at have naturen lige i baghaven.

Og forskningen slår fast: “Ophold i grønne områder er signifikant koblet til lavere stressniveauer og højere velbefindende uanset køn, alder eller socioøkonomi”.

Når naturen så endda er udformet efter visse specifikke retningslinier, så har den endda direkte sundhedsfremmende effekter.

Efter otte fastlagte principper indrettes det, der kaldes terapihaver.

Terapihaver anvendes som direkte behandling af blandt andet stress og andre psykisk sårbare tilstande.

Og set med denne klummeskribents øjne, så er har vi her på disse kanter en af de største og mest frit tilgængelige terapihaver i miles omkreds.

Her er alle velkomne og kan nyde godt, af naturens kærtegn og helende kræfter.

Haven besidder ganske vist ikke terapeuter og behandlere, så er du rigtig syg af stress, så skal der nok mere til.

Men er du som så mange af os lidt hverdagsstresset med højt tempo og meget om ørerne, så skal du overveje, om ikke du skal til, at besøge denne terapihave lidt oftere.

Og det er slet ikke så svært, for den er ganske tæt på. Og det er godt, også ifølge forskningsresultater:

“Jo nærmere vi lever på naturen, desto bedre har vi det! Afstand er med til at gøre det grønne utilgængeligt. Eftersom tiden ofte er begrænset for de som behøver det grønne mest, altså de svært stressede, er en kort afstand vigtig.Træthed, negativ stress og irritation øges, jo længere væk man bor fra det grønne.”

Sådan!

“Og hvad er det så for en have?” vil du måske spørge.

“Hvor ligger den og hvornår er den anlagt?”

Jo, den er så gammel som Christianshavn selv og anlagt af skiftende gartnere og brugere/beboere, der alle har ladet sig lede, af deres fornemmelse for, hvad der var godt for sjælen i udformningen, som den er sket efter områdets vigtighed som forsvarsværk var blevet unødvendigt.

Jeg taler naturligvis om naturen på Christianias nordlige voldområder.

Her findes alle de otte klassiske karakteristika, der kendetegner en dygtigt udformet terapihave.

Jeg remser op i uprioriteret rækkefølge:

  1. Artsrigt
  2. Åbent
  3. Rumligt
  4. Kulturhistorisk
  5. Fredfyldt
  6. Folkeligt
  7. Trygt
  8. Vildt

 

De tre vigtigste komponenter, når en have eller et stykke natur skal virke afstressende på sine besøgende er, at det er trygt, fredfyldt og vildt.

Og det er der, på Christianias volde.

Som den opmærksomme læser af klummen vil bemærke findes der på voldene hundredvis af vilde planter og dyr (artsrigdom). Dette muliggøres kun af områdets tilsyneladende vildskab. Det vilde udtryk skabes af de mange forskellige træer, buske og urter og blomster.

Og det faktum, at her får vækster lov at udfolde sig naturligt. Her plantes ikke træer på rækker og her selekteres ikke mellem ‘gode’ og ‘dårlige’ planter. Her er ikke monokultur med rullegræs og solitærtræer.

Her får væltede træer lov, at ligge som hjemsted for insekter og smådyr. Her gemmer tudser og salamandre sig under sten og træstubbe.

Det ligner faktisk en rigtig skov.

Og så er der så trods alt ikke er mere vildt, end der også er trygt.

Stierne og små pladser holdes åbne. Naturen plejes nænsomt på en måde, der fremmer artsrigdom og liv fra urterne i bunden til til træernes toppe.

Tryghed defineres i terapihave-regi, som: “Oplevelsen af at være omgærdet og tryg, hvor man tør lade børn lege frit og selv kan slappe af og bare være sig selv.”

Og sådan er det på Christianias volde.

Voldene skærmer og omfavner i bogstaveligste forstand sine gæster med sine slyngninger og naturligt skabte rum, hvor den besøgende kan stikke af fra verdens larm et øjeblik og nyde freden. Ganske få minutter fra den stærkt trafikeret Torvegade og et hektisk byliv (hvor charmerende det end måtte være, for vi elsker jo vores bydel. Nogle gange er det bare skønt at kunne tappe lidt ud af storbyens puls uden at skulle bruge en hel dag på, at rejse bort og blot nøjes med fem minutter på cykel til nærmeste ‘oplader’).

Her findes både afskærmende ‘rum’ og åbninger, der giver følelsen af plads og storhed, når man runder et hjørne eller finder et ‘hul’ i voldkronen og pludselig ser ud over søens åbne vande.

 Og du kan opleve både små og store historiske og kulturelle pust og vingesus, når du møder alt fra bombastiske bastioner, kunstinstallationer og skulpturer og følelsen af både ‘folkelighed’ og en helt særlig form for kultur, når du møder den typiske christianitiske sigøjneridyl i form af farverige selvbyggerhuse i alle former og afskygninger, skabt af freds- og naturelskende hippier og blomsterbørn. Huse og bebyggelser, der også er med til, at skabe følelsen af tryghed.

At der er nogen lige i nærheden, så det hele trods alt ikke bliver alt for vildsomt -eller måske ensomt?

Her findes fornemmelsen af, at træde ind i en helt anden verden.

Og tænk engang: lige i din baghave <3

  1.  

-og husk at nyde det mens du kan…

For husene på voldene og deres beboere, som er de, der de sidste snart 50 år har skabt dette fredfyldte åndehul (og gerne deler det, med den fredssøgende besøgende) er nemlig mere truede end de fleste aner:

To tredjedele af husene og deres beboere er stadig truet af rydning!

Resten af Christiania er reddet af lovliggørelsen, men disse små perler, der fletter sig beskedent ind i naturen og skaber rum for drømme om ro, nærvær, at forbruge mindre og leve mere og nærmere naturen og en tid hvor kærlighed var det højeste ideal, er desværre stadig en torn i øjet på et par stædige ronkedorer og paragrafryttere.

 

Sarah Christiansen/Blå Karamel -for Cas Natur.