Naturforvaltningen på Christiania                  2. November 2020/pa

Med baggrund i “Aftale om Fonden Fristaden Christianias forpligtelser til renovering, drift og vedligeholdelse af fortidsmindet” (Aftale 5 af 22.juni 2011) og Christianias egen “Christianias grønne områder: Plejeplan 2013-2022” giver vi i det følgende en vurdering af situationen. Har aftalen og plejeplanen været hensigtsmæssig, og har udviklingen været som forudset? Disse spørgsmål har været drøftet på et par møder mellem Fonden, Christianias Gartnergruppen og Foreningen Christianias Fri Natur.

Aftalen

I aftalen tår, at målet er at området “fortsat skal være et grønt og bilfrit kvarter og et åbent rekreativt område for christianitter, københavnere og den øvrige befolkning.” Det angives, at det overordnede mål for Christianias natur at være at udvikle naturen i respekt for fortidsmindet til glæde for christianitter, naboer og besøgende.” Måden, hvorpå denne udvikling skal foregå, beskrives i en oplistning af 8+8principper for hhv. naturforvaltning og naturoplevelse.
I afsnit, “3. Renovering, vedligehold og drift af fortidsmindet” præciseres det, at “voldens forløb og karakteristika som fæstningsanlæg skal sikres og synliggøres således, at frednings- og naturmæssige værdier sikres under samtidig hensyntagen til beboelse på volden.” Dette forudses at kunne indebære flytning af et begrænset antal bygninger, udtynding i beplantning på dele af volden samt opretning af brinker og voldkroner og vedligeholdelse af magasindammene samt forbedring af stier og adgangsforhold. Endvidere omtales bekæmpelse af invasive arter, fjernelse af affald, sikring af færdsel så unødigt slid undgås, og der sker en udbedring af opståede skader på fæstningsanlægget. Endvidere anføres skabelse af mikrohabitater fx med afskåret grenaffald, træplantning, etablering af trapper, delvis rydning af rørsump i magasindammene og i Stadsgraven ud for bastioner og rendaner, samt retablering af arealerne efter flytning af bygninger. Endelig nævnes en styrkelse af selvforvaltningen. I afsnit “5.Renovering, vedligehold og drift af veje, stier og fællesarealer” fremsættes ønsket om at sikre offentlig tilgængelighed af hele området, samtidigt med at fortidsmindet beskyttes bedst muligt, og at færdslen sikres for gæster og beboere.

Plejeplanen

Plejeplanen blev for få år siden drøftet og godkendt i alle Christianias 15 delområder. Den er det næste skridt i konkretiseringen af de aftalte mål og principper. Den indledes med ordene “Naturen ligger ikke i Christiania, Christiania ligger i naturen”. Man kan udbygge dette ved at sige, at intentionen i forvaltningen af Christianias arealer og bygninger er at se naturen som et allesteds værende aspekt. Det giver sig udslag i valget af, hvilke træer og buske, der plantes, hvilke plantearter der bekæmpes, og i det hele taget brugen af økologiske metoder og materialer i udformningen af infrastruktur og bygningers vedligeholdelse samt selvsagt fravalget af pesticider. Plejeplanen beskæftiger sig med de fire naturtyper: Skov, lysåben natur, bynatur og vand. Endvidere beskriver planen i to afsnit trusler mod Christianias natur hhv. invasive arter og menneskeskabt forstyrrelse. Hvorefter planerne for de 15 områder og Kaninøen gennemgås et for et. Den overordnede struktur, der fremtræder, når de 15 områder ses under et, er, at naturens udfoldelsesmuligheder tiltager langs en akse, der går fra det urbane miljø i syd ved Bådsmandsstræde og hovedindgangen til det natur prægede nord, hvor Bjørnekloen og Blå Karamel er beliggende i en næsten urørt skov. Tilsvarende kan der ses en trend fra de relativt urbane vestlige arealer, der grænser op til Prinsessegade og Refshalevej, til arealerne mod øst med Stadsgraven, Dyssen og Ydre Stadsgrav, hvor især Dyssens yderside og her især den nordlige del af Ydre Stadsgraven rummer de mest uberørte habitater indenfor Christianias 34 ha. store område. Rent økologisk fungerer Stadsgraven inkl. Kaninøen som et reservat for rastende og ynglende vandfugle og Ydre Stadsgrav som reservat for sangere og andre småfugle.

Plejen

Christianias Gartnergruppe er den, der i første række har ansvaret for forvaltningen af Christianias natur. En af de centrale opgaver er plantning af hjemmehørende eller på anden måde autentiske arter, beskæring og fældning af vegetationen aht. bygninger, færdsel eller opvækst og håndtering af det
afskårne, hvad enten det efterlades som mikrohabitater for flora og fauna eller anvendes som brænde i badehus og børneinstitutioner eller indgår i etablering af hegn, trapper og andet. Hertil kommer indsamling af affald og bekæmpelse af invasive planter, hvor rydning af krat med snebær og især bekæmpelse af japansk pileurt med afdækning med flis og rodfast fiberdug har været nødvendig. Etablering af kvashegn ved Dyssebroen har i 2017 været påtalt fra statens side, med henvisning til at det begrænsede bevægelsesfriheden og dermed stred mod det aftalte. Christiania kunne henvise til, at der var tale om en midlertidig foranstaltning, der skulle beskytte nyplantede træer og buske, og i øvrigt kunne kvashegn betegnes som et ønskeligt eksempel på økologisk naturforvaltning. Under trusler om bøder valgte man dog at fjerne hegnet. Siden er der med myndighedernes accept etableret et 25 meter langt og halvanden meter højt og bredt kvashegn på tværs af volden ved Nemoland. Dermed er der åbnet op for, at kvashegn godt kan etableres indenfor aftalen. Slåning af urtevegetationen er en anden opgave for Gartnergruppen. Her forsøger man sig med selektiv slåning. Dvs. at slåningens hyppighed og tidspunkter bestemmes fra sted til sted, alt efter hvad det pågældende areal ønskes benyttet til, og hvad dets økologiske potentiale skønnes at være. Nogle steder på volden er det afslåede fjernet for at mindske næringsindholdet på stedet, andre steder sås strandasters, storkenæb, natlys, kartebolle, brændenælder og tidsler med det formål at bidrage til fødeudbudet for insekter og øge biodiversiteten i det hele taget. Christianias Fri Natur står for den årlige ren-vold-aktion i samarbejdet med Lokaludvalgets miljøgruppe og Agenda21. Gartnergruppen står i den forbindelse for at køre fyldte sække til containere på Christiania. Men det er områderne, der til daglig har ’viceværter’ i aktion, der hver morgen gør områderne rent. Det udgør en betydelig udgift på områdernes budget. En anden og endnu vigtigere opgave er at vedligeholde og regulere systemet af veje og stier på hele Christiania. Det kræver dels indgreb, der sikrer de eksisterende stier feks. med grusning af stien og slåning af rabatten, dels foranstaltninger der kan hindre færdsel på uønskede steder her først og fremmest færdsel på voldsiderne, som nedslider vegetationen og åbner for erosion. Denne problematik er mere påtrængende, jo flere folk der gæster Staden, og desto mindre disse (ofte unge) mennesker på forhånd er indstillet på at tage vare på de fælles goder såsom naturens og fortidsmindets velbefindende. Endelig skal man ikke overse den væsentlige funktion Gartnergruppen udfylder ved at vejlede og mobilisere christianitterne til i deres område at sætte sig ind i, danne sig meninger om og deltage i naturforvaltningen på Christiania. Dette foregår enten ved at tage direkte kontakt eller ved kommunikation via Ugespejlet. Noget lignende sker med de andre arbejdsgrupper på Christiania. Christianias Fri Natur deltager også i formidlingen af naturen på Christiania og dens behov for pleje. Lokalrådet og især Lokaludvalget har fra start støttet op om vores natursyn og også støttet ”Søgruppen” med at komme igennem med forbedrende tiltag vedrørende den problematiske vandkvalitet. Det har for Christiania nemlig været forbundet med visse vanskeligheder at få kontakt med de ansvarlige i kommunen bl.a. med at få indkaldt til og afholdt møder. Christianias Fri Natur har igennem flere år haft en fast naturklumme i hvert nummer af Christianshavneren, der er meget populær.

Problemer

Det siger næsten sig selv, at et dominerende problem for forvaltningen af Christianias natur kan forventes som følge af den i aftalen påtænkte plan om at fjerne et antal af husene i hhv. Bjørnekloen og Blå Karamel. Beboelsen i områderne har rigtig stor betydning for vedligeholdelse af naturen. Vi ser de steder, hvor der ikke er beboelse i nærheden, at området hurtigt bliver  misligholdt af campister og turister. Der smides skrald i store mængder, brækkes grene af træer og laves bål. Udover den føromtalte kontrovers om etablering af kvashegn, har det især været meninger om, hvor hårdhændet ønskerne om at rydde for dermed at synliggøre fortidsmindet ved bastioner og rendaner skal foretages, der har delt vandene. Her har gartnergruppen ofte måttet gå modererende ind i forsøget på at finde en mellemvej, så hverken fortidsmindet eller de stedlige beboeres rettighedsfølelser led overlast. Det er imidlertid gartnergruppens oplevelse, at der fra statens side har været udvist større tolerance i de senere år. Et delproblem, der dog endnu står helt uløst, er kravet om fjernelse en del af rørsumpen i Stadsgraven, for at synliggøre fortidsmindet. Efter Christianias opfattelse vil det øge erosionen af voldfoden og gøre indhug i et af Stadens mest værdifulde habitater, hvor blishøns, rørhøne, knopsvane, lappedykker og rørsanger (og dermed også potentielt gøg) har reder. I øvrigt forekommer kravet mærkværdigt, da tilsvarende hårdhændet fremfærd ikke udvises på den tilgrænsende kommunalt forvaltede Christianshavns Vold. Forekomsten af et stort antal store fritløbende hunde har ofte tidligere været nævnt som et problem på Christiania. Utryghed for beboere og gæster, forurening og forstyrrelse af ikke mindst de vandfugle, som måtte forsøge at bygge rede i sivene har været nævnt. Det er dog indtrykket at problemet I dag er langt mindre end tidligere. Antallet af store løsgående hunde synes at være faldet markant. Derimod er rævebestanden eksploderet og udgør et problem for bestanden af de førnævnte fuglearter. Christianias Fri Natur arbejderfor på at etablere kunstige fugleøer, så fuglene kan yngle i fred for ræve. En fordel ved sådanne øer er desuden, at unger kan tørre og hvile sig i sikkerhed. De øer, vi har lavet, er derudover ofte benyttet af overnattende fugle. Antallet af mennesker, der besøger Staden, er steget kraftigt gennem de senere år. Der er tale om to typer, dels ofte unge mennesker der kommer fra det øvrige København for at ryge, drikke og i det hele taget hænge ud på Staden, dels om ofte udenlandske turister der individuelt eller i organiserede
grupper gæster Christiania i jagten på oplevelser. For naturforvaltningen indebærer det flere problemer. Den blotte tilstedeværelse af mange mennesker øger forstyrrelsespresset, mængden af menneskeligt og andet affald, og sliddet på vegetation og fortidsminde. Problemet bliver ikke mindre af, at gæsterne er svære at komme i tale, enten fordi de er udlændinge, eller fordi de “er udenfor pædagogisk rækkevidde”. En tredje gruppe besøgende, hvis antal også er øget, er de lokale beboere fra det omgivende Christianshavn m.m. Det skyldes ikke kun, at de har ændret deres adfærd, så der i dag er relativt flere hundeluftere, kondiløbere og cyklister, men også at antallet af omgivende beboere er steget efterhånden som nye store beboelser er vokset frem på Holmen, Margretheholm etc. Disse klienter er dog til at komme i tale, også fordi de i det hele taget har en adfærd, der i mindre grad konflikter med naturforvaltning. I denne forbindelse skal også nævnes restaurant Noma, der er etableret umiddelbart nord for Bjørnekloen. Også dette har betydet et forøget publikumsbesøg, der kan virke negativt ind på Christianias natur, især skoven og Stadsgraven. Problemerne har dog været langt mindre, end man kunne forvente. Det virker som om man på Noma har besluttet at være meget lydhøre overfor Christiania. For eksempel har man på Noma, efter henvendelse fra Christiania, indvilget i at slukke de projektører, der var sat op til at lyse udover Stadsgraven. Mørke er nemlig et naturaspekt vi sætter pris på. Det fremgår både af aftalen og af plejeplanen, hvordan man på Christianias område skal være tilbageholdende med opsætning af lyskilder, og når det skønnes nødvendigt vælger lavtsiddende og indirekte belysning. Men med den stigende urbanisering af Christianias omgivelser er det ikke nok. Desværre har andre naboer endnu ikke udvist den samme forståelse som Noma. Blandt andet strømmer lyset fra HOFOR’s Amagerværket (med Amager Bakke), og fra de store kunstgræsbaner på Kløvermarken, strømmer lyset ofte hele natten fra højtsiddende kraftige projektører. Det er til gene for de mennesker der vil opleve stjernehimmellen, og for de fugle der gerne vil raste på Stadsgravens vandflade. Også flagermus kan direkte eller indirekte generes af kraftig belysning. Sejlads i Ydre og Indre Stadsgrav kan forstyrre oplevelsen af en ellers fredfyldt natur, og forstyrre de ynglende og rastende vandfugle. Endnu har det dog ved intern selvjustits fra Christianias side været muligt at holde trafikken nede på et acceptabelt niveau. Men presset fra især havkajakker og padle boards, som knap fandtes ved aftalens underskrivelse i 2011, er et hastigt stigende problem. Hvortil kommer en stærk intensivering af sejlads med turister i havnerundfartens både og med udlejede små motorbåde. Det har medvirket til en markant tilbagegang i antallet af ynglende vandfugle i de tilgrænsende dele af havnen såsom Laboratoriegraven og Erkelgraven. Hvilket skærper behovet for, at der træffes beskyttende modforholdsregler på Christiania. Christiania ligge på opfyldt havbund, og bortset fra selve volden er størstedelen meget lavtliggende og dermed truet af de med klimaforandringen stadigt hyppigere situationer med højvande. Stormflodssikring er derfor et emne, der optager mange christianitter. Der er forståelse for, at en sikring kan gøres billigst og mest effektiv, hvis den gennemføres for hele- eller store dele af byen på én gang. Det er da også, hvad kommunen har stillet i udsigt i forbindelse med etablering af Lynetteholmen ud for Trekroner. Men dette projekt forventes først gennemført om 30 år. Hvad bør der ske indtil da?
Det er et spørgsmål, som Christianias stormflodsgruppe er gået i gang med at finde svar på. Da det uvægerligt får indflydelse på naturen, skal det kort kommenteres her. Fokus er på de lavtliggende arealer langs Refshalevej. Ideen er at etablere en kombination af lave jorddiger og lave betonmure, der er så høje, at de kan modstå en vandstandsstigning i havnen på op til 1,75 m. Det vil kunne sikre bygninger og magasindammene fra Bjørnekloen og sydover til Prinsessegade. Anlægget tænkes etableret landværts dvs på voldsiden, så der stadig levnes plads til den smalle stribe af strand og strandsump – en vild brink med mange vilde vækster, der har etableret sig ud imod Erkelgraven og Trangraven. En højvandssluse ved Margretheholm er endvidere nødvendig for at hindre indstrømning til Stadsgraven. En alternativ og dyrere løsning er at bygge et dige på tværs af Graven fra Refshalevej over til Arsenaløen nord for Halvtolv. Indtil videre er der etableret et beredskab, hvor ansvarlige i hvert af de truede områder, er vidende om, hvad der bør gøres, hvor der findes sandsække mv.

Endnu et emne, der skal berøres, er den strategi, som kommunen lancerede i 2002 i form af en tematisering for de enkelte dele af Fæstningsringen, som Christianias område er en naturlig del af. I den nordvestlige del finder man Kastellet, der efter de seneste ti-års dybtgående restaurering, i dag fremstår som et velkonserveret historisk fortidsminde, der ikke levner megen plads andet end forsvarsværkets beskuelse og spadserture. Derimod har naturen meget trange kår. Kastellets naboparker er udenværkerne og Østre Anlæg, hvor natur, leg og friluftsliv har langt bedre udfoldelsesmuligheder. Siden kommer Botanisk Have med sit stramt disponerede og intensivt plejede
indhold til oplysning og adspredelse. Længere mod sydvest følger Ørstedsparken, som er den romantiske park med søer, bakker, plæner, busketter og grupper af store træer. Næste perle på snoren er Tivoli, en kommerciel forlystelsespark. Så kommer Christianshavns Vold, som er præget af landskabelige kvaliteter, store udsyn og friluftsliv. Som rosinen i pølseenden finder vi så Christiania, der ikke som Kastellet signallerer krig og kontrol men derimod fred og frihed. Her får både kulturen, naturen og den store biodiversitet plads til at udfolde sig mere spontant. Dermed føjes en dimension til fæstningsringen tematisering, som den ellers ville være foruden, og som det i dag vil være et langt større tab at miste end da aftalen blev indgået i 2011, hvor Kastellet endnu ikke havde været udsat for den gennemgribende renovering, og hvor erkendelsen af betydning af biodiversitet og bæredygtighed i bylandskabet var langt mere beskedent end I dag. Sagt med andre ord, mener vi fra Christiania, at tiden er løbet fra kravene om intensive
indgreb i land og vandvegetationen for at fremme synligheden af fortidsmindet. Vi har allerede fortidsminder nok at se på med Kastellet. Christiania kan noget andet, uden at det behøver at påføre fortidsmindet blivende skader.

Sammenfatning

Siden aftalen blev indgået i juni 2011, er store dele af aftalen om voldene blevet implementeret. Naturen er, for at sige det beskedent, ikke bragt i en markant forringet tilstand. Vegetationen er blevet plejet og trapper og stier passet. Meget affald er blevet ryddet op. Organisering og drift af plejen på Christiania er stort set vellykket. Opmærksomhed og viden om de værdier, der her er på tale, er øget. Og der er sket en forbedring af samarbejdet mellem Christianias forskellige områder og tjenester, samt med myndighederne udenfor i kommune og styrelser. Når billedet alligevel ikke er rosenrødt, skyldes det især to forhold. Meget har ændret sig i de mellemliggende knap ti år. Det ene er, at presset på naturen i selve Staden øget i takt med tilstrømningen, og i omgivelserne i takt med øget bebyggelse og et intensiveret og delvis ændret form for friluftsliv. Det andet er, at det grundlag der var forudsat for flere af de indgåede aftaler, på flere måder har ændret sig.

• Beboelserne i Bjørnekloen og Blå Karamel må betragtes mere positivt I dag end for ti år siden.
• Behovet for at synliggøre dele af fortidsmindet vil, nu hvor Kastellet er renoveret, være utidigt.
• Sejlads bør reguleres i Laboratoriegraven og Erkelgraven og begrænses i Stadsgraven.
• Lysforurening fra Christianias omgivelser bør tages op med kommunen.
• Stormflodssikring på kort- og mellemlangt sigt bør etableres.